Annonce
Haderslev

100 teenagere i musical: 16-årig is-dronning har is i maven

Jessica, 16, er erfaren på en scene. Hun er isdronningen Jadis i årets musical på Hoptrup Efterskole. Foto: Jacob Schultz
Eleverne er ved at lægge sidste hånd på årets musical på Hoptrup Efterskole. Skuespilleren bag stykkets onde is-dronning har trods bare 16 år ti års erfaring på scenen.
Annonce

HOPTRUP: - Vi venter lige på, at øret er sat på plads. En elver uden øre er ikke rigtig.

Der øves på livet på efterskolen i Hoptrup i disse dage. Musicalen "Inarán" har premiere den 19. november, og scenegulvet i skolens store hal myldrer i denne tid med fauner, soldater, elver og andre, der til dagligt er 100 teenagere på efterskolen for scenekunst, men som nu løber ud og ind for at skifte kostumer og sminke.

For første gang deltager 100 elever på den 180 kvadratmeter store scene. Foto: Jacob Schultz
Annonce

Hævntørstig

En af de vigtige figurer i stykket, der bygger på Narnia-fortællingerne, er is-dronningen Jadis, der har forandret det tidligere så frodige land til en død is-ørken, hvor befolkningen lider under hende og hende hemmelige politi, der med mellemrum slæber indbyggerne ind til en grum skæbne i dronningens sorte borg.

Jadis hedder til dagligt Jessica Hellesnes Thomsen, og den onde dronning passer dårligt til den smilende 16-årige pige, der kommer fra Horsens og lægger krop og stemme til figuren.

- Hun er hævntørstig og higer efter magten. Hun mener, at retten til landet tilhører hende, forklarer Jessica om sin karakter.

Trods sine 16 år er hun erfaren på en scene. Jessica har spillet teater i Komediehuset i hjembyen, siden hun var blot seks, så det giver ingen sved på panden, mandolinfeber eller ondt i maven at stille op.

- Tværtimod. Men jeg har alligevel lært en masse her på skolen, siger Jessica, der begyndte i sommers:

- Jeg kiggede efter mange efterskoler. Her er et fedt fællesskab, og man kan virkelg passe sine linjefag. Kunne jeg vælge én ting i livet, som jeg ville, var det teater, og her tager de det meget seriøst.

Is-dronningens hemmelige politi i aktion. Foto: Jacob Schultz
Elver og faune udgør en stor del af persongalleriet. Foto: Jacob Schultz
Lidt overraskende måske: Publikum møder også "juledøtrene". Foto: Jacob Schulz
Gru og rædsel i is-dronningens land. Foto: Jacob Schultz
Landets retmæssige hersker, Caran. Den eneste voksne rolle. Foto: Jacob Schultz
Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Foto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa For abonnenter

Afstandskrav er lempet: Skolerne er klar til næsten normale skoledage

Annonce