Annonce
Tarm

1000 energitjek i landsbyerne

1000 husstande i landsbyerne skal inden for det næste års tid have energitjekket deres boliger. Arkivfoto.

Projekt LandsbyEnergi skal give energibesparelser og lokal sammenhængskraft.

RINGKØBING-SKJERN: Omkring 1000 private boligejere skal i den kommende tid have energitjekket deres huse.

Dette mål er en del af Projekt LandsbyEnergi, der skal give energibesparelser, grøn energiomstilling og som ekstra bonus: Lokal sammenhængskraft og mere attraktive landsbysamfund; alle gode lokale kræfter er nemlig mobiliseret for at gøre projektet til en succes.

LandsbyEnergi er den del af et treårigt tværnationalt projekt, finansieret af kommunen med EU-støtte; det er også en del af kommunens 2020-strategi, der skal gøre kommunen 100 procent selvforsynende med energi inden udgangen af 2020.

Et vigtigt indsatsområde er private husstande, der står for 30-40 procent af det samlede energiforbrug i Danmark, og det er dem, der er i fokus i Projekt LandsbyEnergi.

Den store opgave med at udføre de 1000 energitjek er netop i en udbudsrunde vundet af EnergiTjenesten Midtjylland og Scanenergi.

EnergiTjenesten er et landsdækkende firma, der beskæftiger sig med energirådgivning, og det samme gør Scanenergi, der er beliggende i Ikast, og som ejes af 14 forsyningsselskaber primært i det midt- og vestjyske - blandt andet RAH.

Borgerne i landsbyerne tilbydes et gratis energitjek, hvor boligen gennemgås for at finde steder, hvor der kan spares på el- og varmeregningen.

De første energitjek gennemføres i december i år og de sidste i september 2018. Målet er at nå 5,5 millioner kW i årlige energibesparelser.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sørgelig sag fik det rette udfald

Sagen er helt igennem sørgelig. Men det kunne ikke være anderledes. Naturligvis måtte den danske stat ikke lade et lille barn gå til grunde i en lejr i Syrien, efter såvel barnets somalisk-danske mor som faren tilsyneladende er blevet dræbt. Derfor er den 11 måneder gamle dreng nu blevet hentet til Danmark, hvor han forhåbentlig får en god fremtid sammen med sine slægtninge. Både drengens mor og far har haft tilknytning til Islamisk Stat. Sagen er den bedst tænkelige illustration af det idioti, disse fanatikere er besat af. Deltagelse i terror er i sig selv utilgivelig. Men det er komplet ubegribeligt, at forældre også er parate til at ofre deres eget barn for en tåbelig sag. Netop dette er jo konsekvensen af at medbringe børn eller sætte dem i verden i det helvede, Islamisk Stat lykkeligvis kun for en kort periode kunne etablere i Mellemøsten. Vi skal i sådanne sager være humane, men med kraftige forbehold. For den danske stat er der uanset farven på de pågældendes pas ingen grund til at gøre sig synderlige anstrengelser for at hente andre IS-terrorister til landet. Det gælder også for de pågældendes børn, med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende. Det var tilfældet for den lille dreng samt i en tidligere sag, hvor en hårdt kvæstet 13-årig dreng i juni blev evakueret fra en interneringslejr. Alternativet havde formentlig i begge tilfælde været børnenes død. Det må vi ikke medvirke til. Dansk Folkeparti lufter mistanken om, at det reelt ikke er muligt at kontrollere, hvorvidt den lille drengs forældre faktisk er afgået ved døden. I lyset af de kaotiske forhold i Syrien er denne skepsis begrundet. Men skulle for eksempel moren senere vise sig at være i live, bør det på ingen måde berettige hende til en fribillet retur til Danmark. Flere medier har bragt historier om tidligere IS-terrorister, der angiveligt bittert har fortrudt og nu vil retur til Danmark. Til dem er beskeden: Alle valg i livet har konsekvenser, og I er ikke velkomne.

Annonce