Annonce
Billund

104 hektar stor solcellepark på vej ved Urup

Hvis alt går vel kan en solcellepark på 104 hektar skyde op ved Urup. Solcelleparken vil være i stand til at skabe grøn energi til omkring 21.000 husstande. Arkivfoto
Ejeren af en ejendom ved Urup går med planer om at forvandle 104 hektar landbrugsjord til en solcellepark, der kan producere miljørigtig energi til 21.000 husstande. Der er tale om et projekt til 450 millioner kroner.

Urup: I løbet af et par år kan en ny og meget stor solcellepark skyde op ved Urup nordvest for Grindsted.

Det er virksomheden Lynggaard ApS, som går rundt med planer om at etablere en solcellepark på 104 hektar på ejendommen Herregårdsvej 15.

- Vi tænker på den grønne energi. Vi har i forvejen seks vindmøller stående på den ejendom, og så har vi gået og tænke på, at vi også kunne etablere solceller, fortæller Svend Stensdal, som ejer Lynggaard ApS.

Annonce

Transformatorstation skal udvides

På en del af det areal, hvor Lynggaard ApS ønsker at opføre en solcellepark, er der i forvejen placeret seks vindmøller, som producerer grøn energi

.

I forbindelse med vindmølleanlægget er der tilknyttet en transformatorstation. Stationen vil skulle udvides, hvis solcelleprojektet gennemføres.

Solcelleparken vil kunne producere strøm til cirka 21.000 husstande.

Generer næppe nogen

Billund Kommune har nu modtaget den første ansøgning om opstilling af solcelleparken. Før der kan blive taget endelig stilling, skal der laves en ny kommuneplan for området. Det betyder, at forslaget skal sendes i offentlig høring, hvor folk kan komme med indsigelser, inden der fra politisk side kan gives en endegyldig tilladelse.

Derfor forventer Svend Stensdal også, at der kommer til at gå et års tid, inden han har fået grønt lys til at rejse sine solceller. Han forventer ikke, at forslaget vil medføre protester af samme omfang, som det nogle steder er set, når folk har puslet med planer om at rejse vindmøller.

- Solcellerne vil ikke lave genskin eller noget, så jeg kan ikke se, at det skulle genere nogen, siger han.

Koster 450 millioner

Planen er, at den nye solcellepark skal kunne producere 95 GWh om året. Det svarer til forbruget for cirka 21.000 husstande.

Da der er tale om et stort og omfattende - og derfor også meget dyrt projekt - er det ikke noget, som Lynggaard ApS kan klare på egen hånd.

- Jeg søger tilladelsen hjem og får lov til at sætte solcelleparken op, men vi skal have en solcelleopstiller og en investor bag. Det er et projekt til 450 millioner kroner, så det er nødvendigt med nogle investorer, siger Svend Stensdal, som er overbevist om, at det nok skal lykkes at få nogle til at investere i solcelleparken.

- Der er interesse for det, og vi har nogle emner, men det skal vi først til at arbejde med, når vi har tilladelsen, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Et ja er et ja og binder alle partier i et forlig

Seks partier står bag. Seks partier fra Dansk Folkeparti til SF gik sammen og fik forhandlet et budget hjem – fint og uden de store problemer i øvrigt. For modsat naboerne i Haderslev og større kommuner som Kolding og Esbjerg er der styr på økonomien i Aabenraa. Ikke store og uhyggelige besparelser på børn, unge og ældre her. Tværtimod blev der råd til blandt andet at give skolerne lidt ekstra. Det var dog også helt nødvendigt. Penge til de ældre var der ikke, og det har fået kommunens seniorråd til i et høringssvar til budgettet at komme med dette krav til politikerne: Send flere penge, tak. ET NATURLIGT KRAV, for det er jo nærmest det, rådet er dannet for. At skabe så gode betingelser for kommunens ældre som muligt. Herunder at forlange flere penge i forbindelse med budgetforhandlinger. Kravene bliver ikke efterkommet, selv om byrådets populist par excellence, viceborgmester Ejler Schütt, selvfølgelig ikke kunne dy sig. Jamen, det må vi da se på, lød det sammenfattende fra DF’eren til jv.dk og JydskeVestkysten i begyndelsen af ugen, da vi skrev om Seniorrådets ønsker, og han understregede sin pointe ved at foreslå et møde i forligsgruppen inden for et par uger. Hvorfor sige nej til politisk sympati fra nogle vælgere, når muligheden nu bød sig? Nej vel, dertil er Ejler Schütts politiske næse alt for veludviklet. TIL GENGÆLD VAR der ikke megen respekt eller sympati at hente hos borgmester Thomas Andresen (V). – Undskyld mig, men hvor skal pengene komme fra, lød det nærmest arrigt fra borgmesteren, der bestemt ikke ser nogen anledning til at indkalde forligspartierne igen. Socialdemokratiets nye gruppeformand og nyudnævnte borgmesterkandidat, Erik Uldall Hansen, lod sig ikke friste. Også han står bag det forlig, partiet har givet og taget i. Selvfølgelig gør han det. – Vi har valgt, at børnene og folkeskolerne skulle have, sagde Uldall Hansen som begrundelse. Godt for det. Et ja er et ja, og et forlig er et forlig. Det ville tendere det useriøse at genåbne budgettet, blot et par uger efter det blev underskrevet, fordi man lige kom i tanke om, at der var nogle vælgergrupper, der ikke havde fået. Som om de var glemt. SÅDAN KAN DET POLITISKE arbejde ikke foregå. Nok er den økonomiske situation i Aabenraa fin, nok er der råd til lidt ekstra i 2020, men Aabenraa var for omkring et årti tilbage igennem store og voldsomme besparelser, og en gentagelse af dengang ønsker ingen i byrådet. Slet ikke ved at ødsle i gode tider. Derfor får Seniorrådet et klart nej til sine ønsker om flere penge. Og Schütt må naturligvis stå bag det forlig, han på sit partis vegne har indgået med Venstre, Socialdemokratiet, Slesvigsk Parti, De Konservative og SF. Eller vælge at træde helt ud. Borgmesteren behøver ikke DF’s stemmer i byrådssalen. Men så langt går Ejler Schütt selvfølgelig ikke, og det var heller ikke tanken bag hans udmeldinger. Han fiskede såmænd bare efter lidt sympati. GOD WEEKEND

Annonce