Annonce
Sønderborg

10CC og Jonah Blacksmith på samme aften

10CC består I dag af Graham Gouldman (i midten) Rick Fenn (yderst til venstre) og Paul Burgess (nummer to fra højre) som alle har været med siden 1970?erne, samt Keith Hayman og Iain Hornal, som er kommet til siden. PR-foto

Det legendariske engelske band optræder Mølleparken lørdag 22. juni og efterfølges af Jonah Blacksmith's filmkoncert.

Sønderborg: Man kan lørdag 22. juni opleve 10CC og Jonah Blacksmith på samme aften i Mølleparken. 10CC har hele tre af de oprindelige bandmedlemmer med, når de giver koncert i Sønderborg. Det bliver et spændende genhør med den Art Rock genre, som 10CC var med til at definere i 1970'erne og som de siden udviklede til perfektion. Det var blandt de første rockbands, der flirtede med forskellige musikgenrer og fusionerede dem til en helt ny form. Rå guitarer vekslede med symfoniorkestrets blæsere og strygere, ligesom rytmerne gik nye veje. 10CC hørte til de mest populære Art Rock bands sammen med Pink Floyd, Moody Blues, Procol Harum, samt, i deres sidste år, The Beatles. De var kendetegnet ved stor og fyldig lyd, fuld af kontraster, der smeltede sammen og nåede nye højder. I de første 10 år udgav 10CC hele otte albums, heriblandt "Sheet Music" fra 1974, som bandet selv anser for at være deres bedste til dato, og et godt sted at begynde for nye fans. Det lægger ud med "The Wall Street Shuffle". Andre ørehængere er "One Night in Paris", "I'm Not in Love" og "Art for Art's Sake" og "Things we do for Love". Inden koncerten med 10CC leverer syv mands bandet Jonah Blacksmith deres såkaldte Filmkoncert. De skaber en spændende historiefortælling, hvor live musik underbygger handlingen på det store lærred. Bandet har rødder i det nordjyske og historien tager udgangspunkt i gamle dage i Thy, hvor smeden spillede banjo med sine børnebørn, der svarede igen med grydelåg og skeer.

Billetsalget foregår er gået i gang på billetsalg.dk.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce