Annonce
KIF Fodbold

11 år uden nederlag: Kolding har ikke tabt til Vejle, siden Alex Nørlund var på måltavlen

Martin Hedeager Jensen er i KIF-truppen til dagens kamp mod Vejle. En klub, han scorede mod helt tilbage i 2009. Foto: Ole Nielsen
Kolding IF er tophold i 1. division og har ikke tabt i de seneste fem betydende kampe mod Vejle Boldklub. Onsdag aften ventes mere end 4.000 tilskuere til lokalopgør i Kolding.

KOLDING IF: Fristelsen er næsten ikke til at stå for.

Fristelsen til at hævde, at Vejle Boldklub ikke har slået Kolding IF, siden klør konge var knægt. Eftersom det ikke præcis vides, hvornår knægten blev konge, nøjes vi med en anden tidsmæssig konstatering. Vejle har ikke slået Kolding, siden gode, gamle Alex Nørlund åbnede scoringen på Vejle Stadion den 25. maj 2008. Pablo Pinones-Arce og Ulrik Balling var de øvrige Vejle-målscorere i sejren på 3-1.

Siden den forårsdag på det dengang helt nye stadion i Nørreskoven, har traditionsklubben - den fodboldmæssige storebror - ikke været i stand til at slå Kolding, der atter hedder Kolding IF efter årene som Kolding FC og senere som en del af det fejlslagne Vejle Boldklub Kolding.

Nu mødes de to hold fra Trekantområdet atter i en divisionskamp på Kolding Stadion, hvor hjemmeholdet har sidste års pokalkamp i sød erindring. Det daværende 2. divisionshold Kolding IF slog superligaholdet fra Vejle med 3-1 efter forlænget spilletid og videreførte overraskende de gode resultater fra de indbyrdes dueller.

Annonce

optakt

Fodbold, 1. division

Onsdag kl. 19.00: Kolding IF-Vejle Boldklub

JV tipper: 2-1

Læs flere optakter på jv.dk/kolding

Kolding har overtaget

8. november 2009 vandt Kolding 2-0 på Vejle Stadion med Jesper Christiansen og Martin Hedeager Jensen som målscorere. Hedeager, der blot var 18 år dengang, er nu tilbage i Kolding efter et ophold i Middelfart.

Vejle fik slet ikke point mod Kolding i sæsonen 2009/10. Den 2. maj 2010 blev favoritten sendt hjem til Vejle med et nederlag på 2-3.

Sæsonen efter skulle det blive helt grotesk. Planerne for et samarbejde mellem Kolding og Vejle var så fremskredne, at Vejle naturligvis "bare" skulle have maksimumpoint i kampene mod Kolding, så en oprykning til superligaen kunne sikres, og Vejle Boldklub Kolding kunne indlede samarbejdet i bedste række. En flok ærekære, ærgerrige Kolding-spillere med "Gu' vil vi ej-indstilling" ville det anderledes.

7. november 2010 blev Lennart Nielsen matchvinder i kampens døende minutter og gav Kolding en hjemmesejr på 2-1. Knap et halvt år senere - 21. april 2011 - var Vejle planmæssigt foran 1-0 ved pausen, men Phillip Lund udlignede til 1-1 kort inde i anden halvleg. Lund var endda udlejet fra Vejle. Kampen endte 2-2, og med blot et point i to kampe mod den kommende samarbejdsklub var oprykningen reelt en umulighed.

Vejle og Kolding gik hver til sit igen i sommeren 2013. Vejle måtte vente yderligere fem år på oprykning til superligaen, men blev straks slået hjem til 1. division. Derfor møder Vejle i dag Kolding IF på Kolding Stadion i en divisionskamp for første gang i næsten ni år.

Det er Kolding IF, der er ovenpå. Både statistisk set og i den aktuelle stilling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Se de nyeste tal: 77 indlagte corona-patienter i Region Syddanmark

Danmark

Live: Nu har 179 personer med coronavirus mistet livet i Danmark

Esbjerg

Esbjerg løber sammen og hver for sig

Sydjylland For abonnenter

Politiet i opråb: Uklare GDPR-regler forsinker opklaring af kriminalitet

Annonce