Annonce
Esbjerg

11-årig dreng havde fået ny GPS: Cyklede ud på motorvejen på vej til sin bedstemor

Arkivfoto: Michael Nørgaard
Syd- og Sønderjyllands Politi hjalp fredag eftermiddag en 11-årig dreng sikkert hjem til sin bedstemor, efter han havde cyklet i nødsporet på motorvejen på vej mod Bramming.

En 11-årig dreng kom fredag eftermiddag ud på noget af en cykeltur.

Han skulle fra sit hjem i Esbjerg på cykel hjem til sin bedstemor i Bramming, men den 11-årige dreng havde fået en ny GPS, som ledte ham ned på Esbjergmotorvejen.

På motorvejen cyklede han i nødsporet, da en forbipasserende spottede ham. Personen ringede 112, og politiet fik anmeldelsen klokken 16.16.

- Der var allerede sket to uheld på strækningen fredag eftermiddag, så en patrulje, der var på vej tilbage fra et af uheldene, fik kontakt til drengen i nødsporet og fik ringet til hans mor, fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Erik Lindholdt.

Ifølge vagtchefen var den 11-årige dreng noget chokeret, da det gik op for ham, at han var endt på motorvejen.

- Han havde cyklet et godt langt stykke og det havde ikke været tørvejr hele vejen, siger Erik Lindholdt.

Politiet fik fat i drengens mor, der kom og hentede den 11 -årige. Men moren havde også den 11-årige drengs lillebror med i bilen, og så var der ikke plads til både begge drenge og cykel i bilen.

- Moren og den 11-årige dreng kørte sammen ud til bedstemoren i Bramming, mens patruljen kørte lillebroren til Bramming, så han fik sig også en oplevelse i dag, fortæller vagtchefen.

Bilkortegen kom sikkert frem til bedstemoren i Bramming, men vagtchefen understreger, at det er potentielt meget farligt at cykle på motorvejen.

- Drengen fik sig noget af en lærestreg, siger han.

Politiet skrev efter episoden på Twitter, at den 11-årige dreng var blevet hjulpet sikkert frem til sin bedstemor.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce