Annonce
Haderslev

11 partier i Haderslev inviterer: Speeddate din politiker

Metoden med at møde politikere på speeddating er prøvet andre steder. Her er det i Vejle. Arkivfoto: Søren Alwan/Scanpix
11 partier er gået sammen om en helt ny måde at holde valgmøde på. Kandidaterne cirkulerer mellem borde, hvor vælgerne kan stille spørgsmål til hver enkelt kandidat.

HADERSLEV: De 11 partier, der har en lokalafdeling i Haderslev, er gået sammen om en utraditionel måde at møde vælgerne på: Kandidaterne stiller op til politisk speeddating på valgmøder i de tre centerbyer, Gram, Vojens og Haderslev.

De traditionelle panelmøder trækker ikke folk ad huse, mener ideens ophavsmand.

Annonce

Valgmøder: Hvem, hvor og hvornår

Gram, Gram Slotscafé, mandag den 20. maj klokken 19-21:

A: Jesper Petersen. B: Karl Erik Olesen. C. Klaus Juhl. DF: Torbjørn Fristed. SF : Nanna Bonde. KD: Henri Nissen. LA: Henrik Dahl. NB: Anne Marie Buch. V: Hans Chr. Schmidt. Ø: Mathias Dahl Christiansen. Å: Karin Roar Genz.

Vojens, Hotel Vojens, torsdag den 23. maj klokken 19-21.

A: Jesper Petersen. B. Karl Erik Olesen. C: Klaus Juhl. DF: Torbjørn Fristed. SF. Nanna Bonde. KD: Marianne Karlsmose. LA: Martin Boye. NB: Anton Kudsk. V: Hans Chr. Schmidt. Ø: Rasmus Vestergaard Madsen. Å: Karin Roar Genz.

Haderslev, Slotsgade 25, mandag den 27. maj klokken 19-21:

A: Jesper Petersen. B: Karl Erik Olesen. C: Klaus Juhl. DF: Torbjørn Fristed. SF: Nanna Bonde. KD: Marianne Karlsmose. LA: Henrik Dahl. NB: Anton Kudsk. V: Hans Chr. Schmidt. Ø: Mathias Dahl Christiansen. Å: Karin Roar Genz.

Indbyrdes skænderier

Det er SF's byrådsmedlem, Bent Iversen:

- Vi var nogle af de politiske partier, der sad sammen og talte frem og tilbage om de traditionelle møder, der ikke trækker folk, og så fandt vi på det her. Også for at undgå den situation, at der sidder 11 mand i panelet, der så begynder at skændes og diskutere indbyrdes, mens andre sidder og lytter.

På de tre valgmøder får hver politiker to minutter til at komme med en kort indledning. Herefter bliver tilhørerne fordelt ved 11 borde. Hvert bord får besøg af en kandidat, og så kan deltagerne stille spørgsmål i fem minutter. Kandidaterne skifter bord hvert femte minut, indtil de har besøgt dem alle 11.

Partisoldater

Den form kan få kandidaterne tæt på borgerne og giver samtidig sidstnævnte mulighed for at stille spørgsmål direkte til den enkelte politiker, siger Bent Iversen:

- Men vi aner selvfølgelig ikke noget om, hvorvidt det trækker folk.

Repræsentanterne for de politiske partier har også drøftet, om de 11 kandiater skulle nøjes med ét valgmøde:

- Men vi har denne her evindelige diskussion i kommunen om, hvorfor alt skal foregå i Haderslev by, og glemmer vi ikke Vojens og Gram. Derfor tager vi til de to byer også.

En af de kandidater, der skal deltage i alle tre møder, er den konservative Klaus Juhl. Han har forventninger til, at formen, der er ny i Haderslev-sammenhæng, vil give bonus:

- Valgkampen er i forvejen et stort show. Tiderne har ændret sig, og vi må prøve noget andet. Det sidste valgmøde, jeg deltog i, var til kommunalvalget, og det foregik i Nustrup. Så sidder der måske fem konservative og 20 Venstrefolk. Det er partisoldaterne, der dukker, og det rykker ikke nogle stemmer.

Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce