Annonce
Sønderjyske Fodbold

12 finaler og ni nederlag: AaB er pokal-giganter med dårlige minder

Rasmus Würtz kunne som AaB-anfører hæve pokalen efter finalesejren over FCK i 2014. Finalen på onsdag er klubbens første siden dengang. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Ingen dansk klub har været i flere pokalfinaler end AaB. Men trods en delt rekord har nordjyderne kun vundet trofæet tre gange.
Annonce

AaB skrev dansk pokalhistorie, da klubben den 10. juni vandt pokalsemifinalen hjemme mod AGF med 3-2.

Med sejren står klubben foran sin 12. pokalfinale, og det er kun AGF og FCK, der har været i lige så mange finaler.

Til gengæld har nordjyderne ikke så mange gode minder fra finalerne. AaB har kun vundet finalerne i 1966, 1970 og 2014.

AaB's 12 finaler

1966: AaB-KB 3-1 (efter forlænget spilletid)

1967: Randers Freja-AaB 1-0

1970: AaB-Lyngby 2-1

1987: AGF-AaB 3-0

1991: OB-AaB 4-3 (efter straffesparkskonkurrence)

1993: OB-AaB 2-0

1999: AB-AaB 2-1

2000: Viborg-AaB 1-0

2004: FCK-AaB 1-0

2009: FCK-AaB 1-0

2014: AaB-FCK 4-2

2020: SønderjyskE-AaB

I 2000 var den gamle målræv Søren Frederiksen med på det tabende AaB-hold, da Viborg vandt 1-0 på et mål af Hans Eklund. Nu 20 år senere kan sønnen, Emil Frederiksen, være med til at besejre AaB som en del af SønderjyskE-mandskabet.

To SønderjyskE-skikkelser var med i AaB’s sejr i 2014 på 4-2 over FCK. Anders K. Jacobsen spillede de første 79 minutter og lagde op til Jakob Ahlmanns scoring til 3-1. Og fire minutter efter sin entré scorede en anden Søren Frederiksen (ikke at forveksle med Emil Frederiksens far) til 4-1 i det 74. minut. Søren Frederiksen indstillede sin karriere i vinter og er nu scout og analytiker for SønderjyskE.

Annonce

Chang var de første

AaB var faktisk slet ikke det første hold fra Limfjordsbyen til at nå en pokalfinale. Den allerførste af slagsen i 1955 stod mellem AGF og Aalborg Chang. AGF vandt en klar sejr på 4-0, og aarhusianerne er med ni pokaltitler turneringens mest vindende hold. Den seneste AGF-triumf ligger dog helt tilbage i 1996.

I 2016 var AGF tilbage i finalen, men tabte 1-2 mod FCK.

Daværende AGF-træner? Glen Riddersholm, der nu kan tage revanche for det nederlag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Anden bølge er i gang: Tyskland kan blive lukket land for danskere lige om lidt

Annonce