Annonce
Varde

122 år gammelt forsamlingshus er sat til salg

Forslaget om fem-seks seniorboliger på forsamlingshusgrunden nyder stor opbakning fra både Fællesvirke og borgerforeningen. Arkivfoto: Henrik Reintoft

Bestyrelsen i Nordenskov Forsamlings- og Kulturhus har sat bygningerne til salg. Den foreslår selv seniorboliger, hvilket vækker begejstring i både Fællesvirke og borgerforeningen.

Annonce

Nordenskov: De senere år er antallet af fester og arrangementer faldet drastisk i Nordenskov Forsamlings- og Kulturhus. Derfor indkaldte bestyrelsen til en ekstraordinær generalforsamling. Ud over bestyrelsen kom der to. En så ringe interesse, som var den berømte dråbe i bægeret.

- Så vi har valgt at opløse foreningen og har sat forsamlingshuset til salg, siger Frode Flyvbjerg Kristensen, formand for Nordenskov Forsamlings- og Kulturhus.

Der er ikke sat en pris på forsamlingshuset, som er 122 år gammelt. Og så dog.

- Vi skal helst have betalt vores gæld. Så vi skal have 900.000 kroner for det, siger Frode Flyvbjerg Kristensen.

Forsamlingshuset

Nordenskov Forsamlings- og Kulturhus er opført i 1895.I 1955 blev forsamlingshuset moderniseret og står i dag som dengang. Samtidig blev der i 1955 bygget en værtsbolig, hvoraf stueetagen i dag er en del af forsamlingshuset.

I dag er forsamlingshuset ejet af en andelsforening, som nu sætter bygningerne til salg. Interesserede købere kan henvende sig til Frode Flyvbjerg Kristensen på mobilnummer 40750393.

Det oprindelige forsamlingshus er fra 1895. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Annonce

Er selv klar med penge

Han fortæller, at forsamlingshuset ligger på to grunde. Han ser helst, hvis forsamlingshuset kunne drives videre, men han er også realistisk. Han efterlyser idéer fra borgerne og har selv en.

- Hvis der er nogen, der er med på at bygge et oldekolle eller seniorbofællesskab, så er jeg selv klar, siger Frode Flyvbjerg Kristensen, der som 73-årig forsat driver et stort, økologisk mælkebrug.

Han forestiller sig fem-seks boliger, hvilket vækker gehør hos blandt andre Jens Dicksen Jensen, der er formand for Nordenskov Fællesvirke.

- Det lyder rigtig spændende. Et seniorbofællesskab er en rigtig tanke og noget, vi har talt om i forbindelse med vores udviklingsplan, siger Jens Dicksen Jensen.

Han har selv tidligere slået til lyd for, at forsamlingshuset er lige til at rive ned, og at byen ikke kan rumme både et forsamlingshus og en kro.

Noget som formanden for Nordenskov Borgerforening Torbjørn Fristed ikke er helt enig i.

- Som borgerforening er vi kede af, at forsamlingshuset lukker. Det er rigtig ærgerligt, siger Torbjørn Fristed.

For ham et det ikke et enten eller. Men han vedgår, at byen og borgerne ikke har bakket op om forsamlingshuset. Om seniorboliger siger han:

- Det kræver mange penge, men er en rigtig god idé.

Nordenskov Forsamlings- og Kulturhus sættes nu til salg, ligesom foreningen bag opløses. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Nordenskov Forsamlings- og Kulturhus sættes nu til salg, ligesom foreningen bag opløses. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Nordenskov Forsamlings- og Kulturhus sættes nu til salg, ligesom foreningen bag opløses. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Nordenskov Forsamlings- og Kulturhus sættes nu til salg, ligesom foreningen bag opløses. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Blomster og hilsner til den 31-årige dræbte kvinde: - Himlen er blevet to sjæle rigere

Annonce