Annonce
Indland

122 par har droppet skilsmissen efter refleksionsperiode

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Siden 1. april 2019 har forældrepar, der søger om skilsmisse, først skullet igennem en refleksionsperiode.

122 forældrepar, der i andet halvår af 2019 søgte om skilsmisse, gennemførte alligevel ikke planerne efter den tre måneder lange refleksionsperiode.

Det viser en nye tal fra Familieretshuset, skriver Berlingske.

Opgørelsen dækker over 1523 par, der frem til 31. december 2019 var igennem en refleksionsperiode.

Efterfølgende genbekræftede 1401 af parrene deres skilsmisseanmodning, mens 122 par droppede skilsmissen.

De 122 par genbekræftede enten ikke skilsmisseanmodningen eller trak ansøgningen tilbage.

Dermed fuldførte 92 procent af forældreparrene skilsmissen. Otte procent blev derimod sammen.

Og det er gode tal, hvis man spørger Dansk Folkeparti, der var en af hovedkræfterne bag refleksionsperioden.

- Jeg synes, at det er utroligt positivt, at flere ikke er blevet skilt, efter at de har reflekteret. Cirka hvert tiende par er faktisk blevet sammen, efter at vi har indført refleksionsperioden.

- Så der er færre børn, som ender i en skilsmissefamilie og bliver sammen med mor og far, og det er rigtig godt, synes jeg, siger Karina Adsbøl til Ritzau.

Ifølge Berlingske vil flere partier i næste uge foreslå, at refleksionsperioden bliver afskaffet.

Det vil de gøre under et møde i Social- og Indenrigsministeriet om skilsmissereformen.

Siden 1. april 2019 har ægtefæller med fælles børn under 18 år, der søger om skilsmisse, skullet gennem en refleksionsperiode på tre måneder, før de kan få skilsmissen bevilget.

/ritzau/

Link til den citerede artikel på Berlingskes hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce