Annonce
Aabenraa

1260 bilister fik bøde ved Oksekær: Erling blev frikendt i landsretten

Landsretten har underkendt byrettens dom om strenge straffe til flere hundrede bilister, der kørte ved Oksekær i oktober sidste år. Arkivfoto: Maria Tuxen Hedegaard

En omfattende sag om bøderegn til 1260 bilister efter en hastighedskontrol ved Oksekær i oktober sidste år er nu endt med, at en bilist fra Kolding-området har fået landsretten til at lempe sin staf.

Oksekær: 1260 ud af 3148 registrerede køretøjer blev den 13. oktober sidste år noteret for at køre for hurtigt ved Oksekær på den sønderjyske motorvej i forbindelse med en hastighedskontrol.

Over 200 af de blitzende bilister valgte at tage deres bøde med til byretten, da de ikke anerkendte den sklitning, der var gået forud for kontrollen.

- Ved kontrolzonen var der en indsnævring, hvor lastbilerne, der blev tjekket, kørte ind. Samme sted begyndte vejarbejdet, og normalt er det sådan, at når man passerer skiltevognen for enden af vejarbejdet, så ophæves fartbegrænsningen. Men sådan var det ikke den 13. oktober, fortalte forsvarsadvokat Kjeld Christensen i foråret.

Mange af bilisterne mødte imidlertid op i retten forgæves. En ny lov formet i 2014, der omhandler skærpet sanktion ved overtrædelse på strækninger med vejarbejde, blev taget i brug.

Det betød blandt andet en bøde på 4000 kroner og tre års betinget frakendelse af kørekortet for Erling Jacobsen fra Almind ved Kolding.

Som den eneste valgte han at anke byrettens dom, og torsdag fik han landsrettens ord på, at politiet havde taget den forkerte paragraf i brug over for de mange bilister.

- Landsretten fandt frem til, at paragraffen ikke kunne bruges, fordi der slet ikke var noget vejarbejde ved Oksekær. Alle os, der tog sagen op i byretten, blev dømt under samme straf. Men jeg fik omstødt min straf til en bøde på 2000 kroner for hastighedsovertrædelse. Så der er noget at komme efter i denne sag, fortæller Erling Jacobsen.

Annonce

Kontrollen

Den 13. oktober 2016 foretog politiet en hastighedskontrol ved Oksekær på den sønderjyske motorvej i forbindelse med et sideløbende skattekontrol af lastbiler.1260 ud af 3148 registrerede køretøjer blev noteret i at køre for hurtigt. Godt 200 af disse tog sagen med til byretten. Alle blev dømt efter §118 stk. 5, der blev udformet i 2014, og som omhandler overtrædelse af hastighed i strækninger med vejarbejde.

Landsretten slog dog over for Erling Jacobsen fast, at der ikke har været vejarbejde på strækningen, og derfor nøjes han med en bøde for hastighedsovertrædelse.

Forsvarsadvokat Charlotte Szocska finder det ærgerligt, at kun Erling Jacobsen tog sagen videre til landsretten. Mange har nok allerede betalt for nye orienterende køreprøver, uden at kunne få pengene igen, fortæller hun.

Håber på flere

Forsvarsadvokat Kjeld Christensen er blevet gjort bekendt med nyheden om landsrettens version af sagen. Han håber nu, at andre af de bilister, der fik en dom i byretten, vil tage sagen videre til landsretten.

- Det er muligt for dem at genoptage sagen i landsretten. Det kan gøres enten via en ekstraordinær anke, selv om fristen er udløbet, eller via en særlig klageret. Jeg vil da håbe og tro på, at nogle af bilisterne gør det, når nyheden om landsrettens dom har bredt sig, siger Kjeld Christensen.

Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Mange ældre er ludfattige

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce