Annonce
Sønderborg

13 år efter: Voldtægtssigtet sjællænder er varetægtsfængslet

En 52-årig mand fra Sjælland blev torsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg for voldtægter og sex ved tvang med én og samme kvinde på tre forskellige sønderjyske adresser i perioden 1998-2005. Arkivfoto: Claus Thorsted

SØNDERBORG: En 52-årig mand blev torsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg sigtet for voldtægt og oralsex foregået ved tvang.

Der er tale om i alt fem forhold i perioden 1998-2005 på tre forskellige sønderjyske adresser. Det er den sammen kvinde, der har været offer i alle tilfælde.

Hun er ifølge sigtelsen i et tilfælde blevet tvunget til at give den i dag 52-årige et blowjob, mens de fire andre forhold er voldtægter. De skulle til dels være forgået i et kælderrum - i det ene tilfælde deltog en anden mand ud over den sigtede.

Da den ukendte mand er på fri fod, blev der begæret dørlukning under grundlovsforhøret, hvilket dommeren efterkom.

Derfor er der heller ingen forklaring på, hvorfor manden sigtes for voldtægt 13 år efter det ifølge sigtelsen sidste forhold. Den 52-årige blev onsdag formiddag anholdt på Sjælland, hvor han bor.

Manden nægter sig skyldig. Dommeren varetægtsfængslede den 52-årige i fire uger. Den sigtede kærede varetægtsfængslingen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce