Annonce
Navne

13-årig kvalificerede sig til DM i kluestage

Deltagerne til kvalifikationsstævnet i Ballum søndag prøvede kræfter med kluestage fra knap fire meter til godt seks. Her svinger Helge Filtenborg sig elegant ud på 5,67 meter - uden at få våde tæer. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

13-årige Liane Filtenborg kvalificerede sig søndag til DM i springstage, der afvikles på Møllekilen i Ballum til august. Naturvejleder overrasket over det høje niveau blandt deltagerne.

BALLUM: En kluestage er et sted mellem fire, fem og seks meter lang. Den bruges til at forcere vandløb og vandingskanaler, når man skal bevæge sig i marsken.

Længden på kluestagen var dog ikke at sammenligne med længden på de mange undskyldninger, da der søndag blev afviklet en kvalifikationsrunde, der sikrer direkte adgang til DM i kluestage til august. De fremmødtes undskyldninger var temmeligt tarvelige og uopfindsomme: Jeg skal opereres, jeg vejer et par kilo for meget, det regner, banen er glat og vandet vådt ...

På trods af de dårlige undskyldninger, lykkedes det for naturvejleder Frands Soberra at få enkelte af de cirka 20 fremmødte til at tage udfordringen op og kaste sig over det våde element på det dertil indrettede øvelsesområde på Møllekilen.

Annonce

Det ligger naturligt for dem. De gør det virkelig godt - her er potentielt flere danmarksmestre.

Frands Soberra, naturvejleder ved Naturcenter Tønnisgård, om deltagerne til kvalifikationen til DM i kluestage
Liane Filtenborg, der ses liggende, var en særdeles stædig og ihærdig rad. Efter adskillige spring - hvoraf to endte i det våde element - kvalificerede hun sig til DM i kluestage til august. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Stort potentiale

Mens sidste års mester, Claus Clausen, Harres, og den lokale storfavorit Erhardt Ehmsen glimrede ved deres fravær, så tog andre af de fremmødte mod Frands Soberras udstrakte hånd - og udfordring. Det våde element skulle krydses - koste hvad det ville. Det fik blandt andre Henrik Dahlmann, Løgumkloster, Liane og Helge Filtenborg, Bådsbøl-Ballum (datter og far) samt Frands Soberras bedre halvdel, Rie Eilersen, til at tage kluestagen i hånden.

De gjorde det godt. Så godt, at den veltrænede Frands Soberra hurtigt anede potentiale.

- Det ligger naturligt for dem. De gør det virkelig godt - her er potentielt flere danmarksmestre, lød det fra Soberra.

Jeg skal opereres, vandet er vådt, jeg vejer for meget - undskyldningerne stod i kø, da Frands Soberra søndag prøvede at lokke de fremmødte til at deltage i kvalifikationsstævnet. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

13-årigt naturtalent

Ikke mindst 13-årige Liane Filtenborg var et naturtalent. Efter at have set kluestagen an og forsøgt sig med den korte stav på en tre meters penge, turde hun også forsøge sig på den store udfordring - en aluminiums kluestage på seks meter.

- Det kilder i maven, konstaterede den gæve pige efter et spring med den korte stang.

Kilderiet afholdt hende dog ikke fra den store udfordring, hvor hendes far også var med. Han præsterede 5,67 meter - men det var altså ikke nok til at vinde over datteren, som kvalificerede sig - på trods af en tur i baljen - til DM i kluestage.

DM i kluestage afvikles på Møllekilen i Ballum den 19. august.

Når DM i kluestage afvikles til augusts, må Frands Soberra takket være sin eminente teknik være storfavorit. Også den lokale Erhardt Ehmsen med mange års erfaring og den forsvarende mester, Claus Clausen, Harres, må bejle til mesterskabet. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce