Annonce
Tarm

13 års fængsel for drab: Forsvarere går efter frifindelse i landsretten

- Jeg er selvfølgelig overrasket over, at min klient er blevet dømt. Han har hele tiden nægtet sig skyldig, siger advokat Kim Stensgård, der er forsvarer for en 39-årig mand, som mandag blev idømt en straf på 13 års fængsel for at have taget del i drabet på 47-årige Kenneth Linde Simonsen fra Tarm. Foto: Henrik Breum
Advokaterne Kim Stensgård og Keld Frederiksen, der har været forsvarere i drabssagen fra Borris, mener ikke, at anklagemyndigheden har løftet bevisbyrden i tilstrækkeligt omfang.
Annonce

Tarm: I en retssag, der har strakt sig over to måneder, har advokaterne Kim Stensgård og Keld Frederiksen forsøgt at sikre deres klienter frifindelse.

Men mandag eftermiddag faldt dommen: 13 års fængsel til såvel en 39-årig mand fra Tarm som en 33-årig mand fra Lyne-området.

De to mænd blev dømt for i fællesskab at have tævet 47-årige Kenneth Linde Simonsen fra Tarm til døde. I slutningen af februar 2019 blev hans lig fundet i et skovområde ved Borris.


Jeg er især også overrasket over, at man går et år over det, der er normalt i drabssager, nemlig 12 års fængsel.

Kim Stensgård, advokat


Kim Stensgård, der er forsvarer for den 39-årige, synes ikke, at anklagemyndigheden har løftet bevisbyrden i tilstrækkeligt omfang gennem maratonsagen, hvor flere end 40 vidner er blevet afhørt ved retten i Herning:

- Jeg er selvfølgelig overrasket over, at min klient er blevet dømt. Han har hele tiden nægtet sig skyldig. Og så er jeg især også overrasket over, at man går et år over det, der er normalt i drabssager, nemlig 12 års fængsel, siger Kim Stensgård og tilføjer:

- Nu er den anket, og så må vi tage den derfra. Min klient er naturligvis skuffet, men fattet. I landsretten går vi selvfølgelig efter en frifindelse.

Annonce

Mange løse ender

Advokat Keld Frederiksen, der er forsvarer for den 33-årige, siger om straffen på 13 års fængsel:

- Jamen, dommen er anket, og dermed er vi jo uenige i konklusionen. Nu må vi se, hvad landsretten når frem til.

Keld Frederiksen tilføjer:

- Jeg har argumenteret for, at anklagemyndigheden ikke har løftet bevisbyrden. Der er mange løse ender, som vi vil prøve at se, om vi kan få knyttet her i den kommende tid.

Om sin klients umiddelbare reaktion på dommen og udsigten til en lang årrække bag tremmer, siger Keld Frederiksen:

- Manden er selvfølgelig overrasket over resultatet. Nu må vi prøve at mande os op til at få det ændret i landsretten. Lad os se.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Anden bølge er i gang: Tyskland kan blive lukket land for danskere lige om lidt

Annonce