Annonce
Indland

13 kommuner har sluttet sig til søgsmål for udligningsfejl

Arne Boelt (S), der er borgmester i Hjørring Kommune, skal deltage i høring i Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg om udligning onsdag.

Kommuner, der sagsøger staten, går efter at få økonomisk kompensation efter fejl i udligningssystemet.

Fristen er endnu ikke overskredet, men tirsdag lyder meldingen, at 13 kommuner formelt har sluttet sig til søgsmålet mod staten for fejl i udligningssystemet.

Det fortæller Arne Boelt (S), der er borgmester i Hjørring Kommune, som er tovholder på sagen.

- Det, vi går efter, er, at få en kompensation fra år 2017 til 2018 i forhold til punktet om uddannelsesniveauet for udlændinge. For min kommune vil det betyde 47 millioner kroner ekstra i kassen, siger han.

- Det er det, vi går efter for at kunne trække vejret bare en lille smule, indtil vi får denne her udligningsreform, hvor man kan få tandhjulene til at spille rigtigt sammen igen, tilføjer borgmesteren.

Onsdag afholder Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg en høring om konsekvenserne ved fejlene i udligningsordningen.

Målet med høringen er blandt andet, at udvalget vil høre, hvilken effekt en økonomisk kompensation, der rækker to år tilbage, vil have på kommunerne.

I Hjørring vil det betyde et væsentligt løft i kernevelfærd, vurderer borgmesteren. Det budskab vil han tage med til høringen.

- Hvis vi får 47 millioner vil vi kunne komme op på gennemsnittet i forhold til børnepasning, skolegang og ældrepleje på et år, siger Arne Boelt.

I januar anbefalede et juridisk notat, at de i alt 20 kommuner, der har været involveret i processen, gik videre med sagen. Notatet var bestilt af kommunerne, der føler sig snydt for flere hundrede millioner kroner.

De mener, at der har været en fejl i den måde, som udlændinges uddannelsesniveau er blevet registreret på i forhold til udligningen.

- Når så mange kommuner går i gang med at lave et sagsanlæg mod staten, er det kun fordi, vi er presset voldsomt, siger borgmesteren.

Han oplever, at borgerne presser på for, at der kommer en løsning.

- Derfor tror vi, at man risikerer at få nogle bevægelser i Danmark lignende dem, man har set med De Gule Veste i Frankrig.

- Der kan nogle måske godt trække på smilebåndet, men det tror jeg på, siger Arne Boelt.

Der er fortsat seks kommuner, der mangler at tilkendegive, hvorvidt de vil slutte sig til søgsmålet.

Dem, der har meldt sig på banen, er Hjørring, Guldborgsund, Næstved, Odsherred, Lolland, Svendborg, Rebild, Mariager Fjord, Randers, Jammerbugt, Brønderslev, Kerteminde og Assens.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Annonce