x
Annonce
Kolding

130 års jubilum: De ændrede Koldinghus' skæbne

Aftenmøde i Historisk-Antikvarisk Selskab i 1893. Et fast indslag på alle møder var indtagelse af de obligatoriske cognac-toddyer serveret på det gamle kakkelbord, som i dag indgår i museets samling. Foto: Museet på Koldinghus
Onsdag 19. februar er det 130 år siden, at grundstenene til Museet på Koldinghus blev lagt. I den anledning holder kulturarvschef Steen Rosenvinge Lundbye et foredrag om museets historie, om starten på det hele, de løbende restaureringer og rejsen til det museum, som Koldinghus er i dag.

Kolding: Hvad er mere naturligt i Kolding end synet af Koldinghus? Slottet, som i Exner-parrets elegante renovering våger over byen både som et vartegn, et samlingssted og en turistperle.

Men det renoverede slot er ingen selvfølge. I mange årtier forholdt det sig lige omvendt. I hovedstaden var der ingen særlig interesse for at genopbygge ruinen fra 1808, og der kom først skub i sagerne, da tandlæge Friis for 130 år siden inviterede seks mænd til middag i privaten.

Alle var de en del af byens bedre borgerskab, og deres møde denne aften skulle vise sig at blive skelsættende for Koldinghus’ fremtid. Efter godt med vådt og tørt til ganen besluttede de syv mænd sig nemlig for at stifte et selskab med navn "Historisk-Antikvarisk Selskab for Kolding og omegn". Hovedopgaven for selskabet var at arbejde frem mod at kunne grundlægge et museum, der skulle have til huse på Koldinghus.

- Man kan aldrig vide, hvad der var sket uden de mænd, som grundlagde museet, men man kan konstatere, at de bliver den motor, som driver genopbygningen fremad, siger kulturarvschef Steen Rosenvinge Lundbye, som i anledning af 130 års-jubilæet skal holde et offentligt oplæg om museets spæde begyndelse.

Annonce

I månelysets skær

Den 19. februar kl. 17-18 kan man høre meget mere om historien bag dannelsen af Museet på Koldinghus.

På denne 130 års fødselsdag holder kulturarvschef Steen Rosenvinge Lundbye foredraget "I månelysets skær" om museets historie – fra den spæde start i 1890 og frem til i dag.

Steen Rosenvinge Lundbye vil fortælle om de ambitioner, der lå bag opstarten af et museum på Koldinghus, hvad det krævede at komme i gang med museet, og hvordan de 130 års udvikling har præget slottet.

Pris: 110 kr., rabatpris for medlemmer af Museums- og Erhvervsklubben og studerende: 50 kr.

Gang i en bevægelse

I første omgang fik de syv mænd dog ikke lov til at åbne et museum i slotsruinen, og de måtte ty til lobbyarbejde for at få et ja fra den daværende kultusminister.

Derfra kunne planerne om at åbne et museum på Koldinghus endelig tage form, og man begyndte at organisere sig, samle penge sammen og lægge planer for, hvordan slottet kunne genopbygges efter branden i 1808. Selskabet fik tilladelse til at påbegyndte en renovering af nogle rum i Koldinghus nordfløj i 1892, og to år senere åbnede museets første udstilling.

- Udstillingerne dengang lignede ikke dem, man kan opleve i dag på Kolding. Der var tale om en universal-udstilling, der fungerede som en lokal mini-udgave af det, man kunne opleve på Nationalmuseet. Men for at få plads til udstillingerne, fik man sat gang i genopbygningen af de første rum på slottet, og den bevægelse ender jo med at transformere ruinen til det museum, vi kender i dag, siger Steen Rosenvinge Lundbye.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Borgmester forlanger grænsen åbnet

Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Annonce