Annonce
Sydjylland

1383 syddanskere er færdigvaccinerede: Men Danmark får nu op mod 100.000 færre doser end lovet

Allerede fra den kommende uge kommer Danmark til at vaccinere mellem 30.000 og 35.000 færre danskere end planlagt, fordi Pfizer/BioNTech i første kvartal kommer til at levere færre doser end først lovet. Foto: Francois Nascimbeni, AFP/Ritzau Scanpix
Danmark kommer i første kvartal af 2021 til at modtage op mod 100.000 færre vaccine-doser fra Pfizer/BioNTech, end det først var lovet. Samtidig går det fremad med at vaccinere danskerne.
Annonce

Covid-19: Det går fortsat fremad med at vaccinere de danskere, som vælger at takke ja til tilbuddet om en corona-vaccine.

Onsdag har 177.317 borgere således modtaget det første af to stik, og det er 2901 personer flere end tirsdag. Det svarer til, at 3,04 procent af befolkningen har påbegyndt vaccinationen.

I Region Syddanmark er tallet 38.877 personer, men i denne uge er der også en række borgere, som har modtaget stik nummer to, og som dermed er færdigvaccinerede. Det gælder på landsplan 4814 personer, hvilket svarer til 0,08 procent af alle danskere.

I Syddanmark er 1383 personer færdigvaccinerede, og det svarer til 0,11 procent af indbyggerne i regionen.

Annonce

Færre doser leveret

I fredags kom det dog frem, at Pfizer/BioNTech ikke kommer til at levere det antal doser, selskabet i første omgang havde lovet til Danmark og andre EU-lande på grund af omlægninger i produktionen.

Onsdag kom der et konkret tal på, hvad det kommer til at betyde for leverancerne til Danmark, og det står nu klart, at Danmark får mellem 85.000-100.000 doser færre end planlagt. Det skriver Statens Serum Institut i en pressemeddelelse.

Konkret kommer det allerede i den kommende uge til at betyde, at der vil blive givet mellem 30.000 og 35.000 færre vaccinationer i Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce