Annonce
Danmark

14.028 klip i kørekortet på et halvt år: Alt for mange er optaget af mobiltelefonen i trafikken

Mere end hver fjerde bilist mellem 17 og 34 år har "meget ofte", "ofte" eller "en gang imellem" mobiltelefonen i  hånden, når de kører bil, selv om det er farligt. Det viser ny undersøgelse blandt 5000 bilister. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Politiet har det seneste halve år uddelt næsten 80 klip i kørekortet om dagen som straf for brug af mobiltelefon under kørsel. I ny undersøgelse svarer hver ottende bilist, at de af og til eller ofte har telefonen i hånden, når de kører bil. For mange har ikke forstået alvoren, mener transportminister Benny Engelbrecht (S), der dog foreløbig ikke gør andet end at løfte pegefingeren.

Trafiksikkerhed: Det er noget af det farligste, man kan foretage sig, mens man kører bil, men der er mange, der gør det alligevel.

Skriver sms’er. Læser mails. Ser tv-serier på Netflix. Imens de kører bil.

Udover en bøde på 1500 kroner og yderligere 500 kroner til Offerfonden har den slags siden efteråret 2019 kostet et klip i kørekortet.

Annonce

Nu viser tal fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, at der i de første seks måneder af 2021 blev uddelt i alt 14.028 klip i kørekortet for brug af håndholdt mobiltelefon bag rattet. Det svarer til godt 540 klip om ugen eller knap 80 om dagen.

- Alt for mange trafikanter har svært ved at lade deres mobil være, selv om de ved, at det er både ulovligt og risikabelt. Og de her tal viser med al tydelighed, at vi stadig har en stor udfordring, siger Mogens Kjærgaard Møller, der er administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.

Også transportminister Benny Engelbrecht (S) mener først og fremmest, at der er alt for mange, der ikke har forstået det åbenlyse budskab om at lade mobiltelefonen ligge, når man kører bil.

- Men jeg er glad for, at politiet har så stort fokus på det i sine kontroller. Der ville ikke blive givet så mange klip i kørekortet, hvis det ikke var, fordi politiet lagde meget stor vægt på det, siger Benny Engelbrecht.

De unge gør det mest

En ny undersøgelse lavet af Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension blandt mere end 5000 bilister viser, at det især er den yngre generation, der ikke kan holde fingrene fra telefonen, når de sidder bag rattet.

Mens næsten hver ottende bilist svarer, at vedkommende ”meget ofte”, ”ofte” eller ”en gang imellem” bruger håndholdt mobil, mens de kører bil, er det samme tilfældet for mere end hver fjerde bilist mellem 17 og 34 år.

Jeg tror ikke, vi løser det alene med bøder, oplysningsindsatser, et ordentligt kontroltryk og en ny køreuddannelse. Men med en kombination af de her ting skulle vi gerne nå derhen, hvor vi får en bedre udvikling, end det vi har set hidtil.

Benny Engelbrecht (S), transportminister

Og biler og mobiltelefoner kan være en dødsensfarlig cocktail. Ifølge Vejdirektoratet spiller uopmærksomhed og manglende orientering en rolle i 57 procent af alle dødsulykker i trafikken.

- Når man bruger sin mobiltelefon, er man koncentreret om den. Hvis man kører 80 kilometer i timen, flytter man sig over 22 meter i sekundet. Hvis det tager fire sekunder lige at kigge på sin telefon og tjekke, hvad der er på den, for så at kigge op igen, har du flyttet dig over 88 meter.

- Der kan jo ske hvad som helst på de 88 meter, siger Christian Berthelsen, der er politiassistent ved Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, til Ritzau.

Annonce

Mere pædagogisk køreuddannelse

I 2022 forventer Benny Engelbrecht, at arbejdet med at revidere køreuddannelsen bliver sat i gang. Spørger man ministeren, skal fremtidens kørelærere undervise i mere end færdselstavler, vigepligter og lyssignaler.

- Vi skal gå fra en køreuddannelse, der handler om udenadslære, til en køreuddannelse, der er en pædagogisk indsats for ikke bare at sikre, at folk kan køre bil formelt, men faktisk også bliver gode trafikanter, siger han.

Men det er også klart, at der skal ske en opstramning på området hos de unge, der allerede har fået deres kørekort, mener ministeren.

- Derfor er det også enormt vigtigt, at vi har gang i kampagner, der gør folk bevidste om, hvor farligt det er. Det har vi en lang tradition for i Danmark, og vi ved, at kampagner om trafiksikkerhed virker.

Annonce

En løbende oplysningsindsats

I september lancerer Rådet for Sikker Trafik, Forsikring & Pension og 56 kommuner landet over en kampagnefilm med titlen ”Kig væk, skat,” der sætter fokus på faren ved at være opmærksom på andet end trafikken, når man kører bil.

Ifølge Mogens Kjærgaard Møller fra Rådet for Sikker Trafik skal vi alle blive ved med at minde hinanden om, at man skal holde hænderne på rattet og øjnene på trafikken.

Samme toner lyder fra transportministeren, der ikke mener, at det handler, hvor stor bøden er, eller om det giver et klip i kørekortet at blive fanget med telefonen i hånden.

- Det handler om at gøre folk bevidste om, hvor pokkers farligt det er at benytte mobiltelefonen i trafikken.

Benny Engelbrecht, der er jo ikke første gang, man laver kampagner om uopmærksomhed i trafikken. De her tal viser jo, at der stadig er folk, der ikke har forstået alvoren. Hvornår skal der mere end kampagner på bordet?

- Man kan ikke lave én kampagne én gang og satse på, at det har en evig virkning. Sådan fungerer det ikke. Vi er nødt til at blive mindet om det igen og igen og igen. Der er nok ganske mange, der godt ved, at det ikke er så godt at kigge på telefonen, mens man kører, men man har gjort det et par gange uden konsekvenser og så går den nok igen og igen og igen.

- Jeg tror ikke, vi løser det alene med bøder, oplysningsindsatser, et ordentligt kontroltryk og en ny køreuddannelse. Men med en kombination af de her ting skulle vi gerne nå derhen, hvor vi får en bedre udvikling, end det vi har set hidtil, siger Benny Engelbrecht.

Her har politiet uddelt klip

Antal klip i kørekortet for brug af håndholdt udstyr m.v. per politikreds fra januar til og med juni 2021:

  • Nordjylland: 1606
  • Østjylland: 1490
  • Midt- og Vestjylland: 1523
  • Sydøstjylland: 1206
  • Syd- og Sønderjylland: 1003
  • Fyn: 772
  • Sydsjælland og Lolland-Falster: 722
  • Midt- og Vestsjælland: 846
  • Nordsjælland: 573
  • Københavns Vestegn: 1112
  • København: 3132
  • Bornholm: 43
  • I alt: 14.028
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

En hel togkupé undlod at tage mundbindet på mellem Esbjerg og Odense: Nu kalder andre borgere deres opførsel 'svinsk' og kræver reglerne overholdt

EfB For abonnenter

Den store EfB-analyse: To trænere, fem anførere, fem målmænd, 34 startere, 21 debutanter og meget mere

Haderslev

Forældre advarede Folketinget: Naturnationalpark bliver no go for vores børn

Sønderborg

Aflyste julefrokoster rammer hårdt hos Dorit og hendes kollegaer i presset branche:- Ingen vil risikere at være kilden til et smitteudbrud

Erhvervsredaktøren: Nu trækker vi lod om den grønne omstilling

Vejen For abonnenter

Mette er klar til kæmpe opgave: EU-modstandere vil samle 70.000 underskrifter

Esbjerg

Terrorsigtede mødre skal fortsat sidde fængslet

Kolding

Voldsomme billeder: Op mod 30 brandfolk kæmpede med stor gårdbrand

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Kolding

22-årig mand anholdt i nat: Pegede sit lem mod patruljevogn

Sydjylland For abonnenter

Ugens pletskud: Stop lige engang

Esbjerg

Drengerøve på hjul spreder juleglæde: Man bliver jo fandeme rørt helt ind i hjertet

Annonce