Annonce
Navne

14 kunstnere arbejder med masker

Per Jørgensen er en af de 14 kunstnere, der skal arbejde med temaet "masker" ved Esbjerg Kunstdage i roklubbens lokaler. Foto: Jesper Orry

Esbjerg: Lørdag åbnede borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) Esbjerg Kunstdage i lokalerne ved Esbjerg Roklub som en del af Esbjerg Festuge.

Her skal 14 lokale kunstnere under festugen arbejde med temaet "Masker".

Der er ingen krav eller restriktioner, kunstnerne har helt frie hænder til valg af materialer, form og størrelse.

De enkelte kunstnere har små udstillinger af nogle af deres værker i lokalerne ved Esbjerg Roklub, og ellers arbejder de på deres maskeværker.

Det er en levende og arbejdende udstilling, hvor publikum kan følge kunstnernes arbejde, og onsdag kunne være en oplagt dag at kigge forbi og se, hvor langt de 14 kunstnere er kommet med arbejdet.

Per Jørgensen er en af de 14 deltagende kunstnere fra foreningen Esbjerg Kunstdage, og han har valgt at skære en maske i træ og farvelægge den med glade farver for at skabe glæde og godt humør.

Hvor og hvornår? Esbjerg Roklubs lokaler i Fiskerihavnsgade mellem klokken 13.00 og 18.00. /jeo

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Kalb ansætter fire nye ansigter

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce