Annonce
Erhverv

14 svinestalde bygges efter nyt koncept: Landmand sparer millioner

Landmand Johannes Kaasgaard fra Egeris har som en af de første i Danmark bygget en let-stald til slagtesvin udviklet i samarbejde med Danish Farm Design og Skibbild Entreprise A/S. Foto: Jørgen Kirk
Svineavler Johannes Kaasgaard har som en af de første i Danmark investeret i et stort Let-staldsprojekt til sin gård mellem Videbæk og Borris. Projektet er nyskabende på grund af materialevalg og pris.

SKJERN: - Det er klart, at det selvfølgelig er et spørgsmål om profit for mig. Man gør jo ikke sådan noget her for sine blå øjnes skyld.

Ordene kommer fra landmand Johannes Kaasgaard. Han er landmand og lever af at avle smågrise og dyrke 430 hektar jord, og så er han medudvikler på det nye let-staldsystem, der kan blive fremtidens staldkoncept til slagtesvineavl.

- Vi har ønsket os nye stalde i mange år, så vi selv kunne gøre vores grise klar til slagteriet. Dels fordi det ærgrer mig, at vi eksporterer mange smågrise til udlandet. Der er en stor værditilvækst på grisene – i hvert fald for samfundet – ved at gøre grisene klar til slagteriet i Danmark og få dem slagtet her. Det beskæftiger mange mennesker, og kødet stiger i værdi på kort tid, siger Johannes Kaasgaard.

Annonce
Let-staldene reducerer de normale byggeudgifter med omkring 25 procent. Et af spareelementerne er, at der ingen vinduer er i staldene. I stedet har man installeret luftventiler i klar plastik, forklarer Johannes Kaasgaard. Foto: Jørgen Kirk

Største nye koncept

Derfor har han sagt ja til at bygge 14 nye svinestalde i et såkaldt let-stald-koncept. Konceptet er ikke det første af sin slags, men det er formentlig det største i Danmark.

Eneste forskel ved let-stalde i forhold til konventionelle stalde er, at ydervæggene er tyndere og af et helt andet materiale end den beton eller mursten, der tidligere er benyttet.

- Det nye er, at vi har bygget staldene ud af paneler bestående af to stålplader med skum i mellem. Det gør, at væggen ikke er ret tyk, men den er alligevel lige så godt isoleret som en traditionel staldvæg bygget med beton. Det gør staldene væsentligt billigere, siger Johannes Kaasgaard.

- Det er også en nyskabelse, at vi ingen vinduer har i stalden. Til gengæld har vi vægventiler, som åbnes når der er behov for frisk luft i stalden, lavet i gennemsigtig plastik, så der kommer lys ind. Det er også med til at gøre byggeriet billigere, end hvis vi skulle have sat almindelige vinduer i, forklarer Johannes Kaasgaard.

For at få tilladelse til byggeriet har Johannes også investeret i et forsuringsanlæg, der tilføjer syre til gyllen. Det skal reducere de såkaldte klimagasser og fastholde ammoniaken i gyllen, så der bliver færre lugtgener inde i staldene, hvor gyllen flyder under spalterne

Med de 14 nye stalde bliver det muligt for Johannes at fylde smågrise fra egne søer ind i hver stald. Når sidste stald bliver fyldt til december, er grisene i den første stald vokset fra 30 til 110 kilo og er klar til slagteriet. Johannes forventer at kunne levere 26.000 slagtesvin om året.

Besparelse på 25 procent

Konceptet betyder, at Johannes Kaasgaard har brugt omkring 1600 kroner per kvadratmeter svinestald. Det er 400 kroner billigere end tommelfingerreglen til udgifter per kvadratmeter til en konventionel svinestald.

- Så vi har nok sparet 20-25 procent på kvadratmeterprisen på selve stalden. Inventar og foderanlæg er samme omkostning som normalt, men det betyder, at jeg har sparet mellem to-tre millioner kroner på det her projekt, vurderer Johannes Kaasgaard.

Eneste ulempe, som Johannes ser det, er, at staldene næppe kommer til at stå 100 år – ligesom de mange beton- og murstens stalde kan, fordi de er sværere at slide ned.

- Jeg synes nærmest, det har været et problem, at vi landmænd har bygget stalde, der kan stå i 100 år, men er umoderne efter 25 år. Vi har købt for dyrt for at have lang holdbarhed, men så kan det ikke bruges senere, fordi kravene til svineproduktionen med tiden ændrer sig, og staldenes indretning derfor er totalt umoderne og umulige at gøre moderne, siger Johannes Kaasgaard.

Derfor er han ikke i tvivl om, at let-staldene er den rigtige løsning for ham.

- Levetiden på staldene her er mindst 25 år, men så er spalter og inventar også slidt op. På et tidspunkt begynder staldene nok også at ruste, men det er jeg ikke bekymret for i den afskrivningsperiode, vi har på staldene. Så til den tid kan man lige så godt bygge nyt igen, siger Johannes.

- Så jeg er rigtig spændt på at komme til at bruge staldene, og jeg er overbevist om, at det bliver rigtig godt, og at grisene får det godt herinde, siger han.

Fredag er der åbent hus hos Johannes fra klokken 10 til 16 på Skovvejen 3B.

Udgifterne til svinestaldene er kun reduceret i selve det ydre at stalden; Inventaret i svinestaldene er som i en konventionel svinestald. Foto: Jørgen Kirk
Landmand Johannes Kaasgaard fra Egeris har som en af de første i Danmark bygget en Let-Stald til slagtesvin udviklet i samarbejde Danish Farm Design og Skibbild Entreprise A/S. Foto: Jørgen Kirk
Et myndighedskrav for at få tilladelse til at opføre de 14 nye svinestalde var, at Johannes Kaasgaard byggede et miljøanlæg, som forsurer gyllen ved at tilføje syre. Det skal reducere fordampning af klimagasser og ammoniak fra gyllen og forbedre luftforhold såvel inde i stalden som udenfor, forklarer landmanden. Foto: Jørgen Kirk
Landmand Johannes Kaasgaard fra Egeris har som en af de første i Danmark bygget en Let-Stald til slagtesvin udviklet i samarbejde med Johannes, Danish Farm Design og Skibbild Entreprise A/S. Foto: Jørgen Kirk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce