Annonce
Haderslev

1400 ældre skal vaccineres - det kan blive et forhindringsløb

Plejehjemsbeboere og som her mennesker over 65 med varige funktionsnedsættelser er nu vaccineret i Haderslev Kommune. Billedet er fra vaccinedagen i Vojens. Arkivfoto: Timo Battefeld
Folk over 85 er de næste, der skal have stikket mod corona. Kommunen opfordrer familiemedlemmer til at hjælpe med bookingen, som de ældre selv skal klare med pc'en og Nem-ID.

Opdateret 19.02. klokken 15.20

HADERSLEV: Næsten 1400 mennesker i Haderslev Kommune er de næste, der skal have tilbudt corona-vaccinen. Det er mennesker på 85 og derover, og det kan blive noget af et forhindringsløb.

På Facebook og på sin hjemmeside appellerer Haderslev Kommune til, at familiemedlemmer eller bekendte tilbyder de ældre hjælp til booking og transport. Den skal de borgere, der har fået brev fra Sundhedsstyrelsen om, at de kan blive vaccineret, selv sørge for hjemme foran computeren ved hjælp af Nem-ID.

Man skal som udgangspunkt også selv sørge for at komme frem til vaccinecentret. Har den ældre ikke Nem-ID, skal vedkommende ringe til Region Syddanmark.

Den kommende vaccine-runde har skabt livlig debat på kommunens Facebook, hvor brugere spørger, hvorfor kommunens ansatte ikke blot ringer til de ældre og tilbyder dem en tid:


Det er ikke forsvarligt, at vi ringer og siger: Giv mig dit Nem ID, så skal jeg hjælpe dig med bookingen. Det kunne jo været hvem som helst, der ringede og sagde det.

Marit Nielsen-Man, sundhed og forebyggelse, Haderslev Kommune


Til det siger Marit Nielsen-Man, der chef for Sundhed og Forebyggelse i Haderslev Kommune:

- Det kan vi ikke, fordi det ikke er os, der har bookingen. Det er sygehusene, der står for vaccination og bookingen, og det bedste og mest sikre for borgerne er, hvis de kan få hjælp fra familie. Det er ikke forsvarligt, at vi ringer og siger: Giv mig dit Nem ID, så skal jeg hjælpe dig med bookingen. Det kunne jo været hvem som helst, der ringede og sagde det.

Marit Nielsen-Man henviser til, at danskerne med jævne mellemrum opfordres til aldrig at afgive Nem-ID-oplysninger i telefonen.

Haderslev Kommune oplyser på sin hjemmeside, at personalet kan guide telefonisk, men erkender, at en telefonisk vejledning kan være svær at forstå.

Annonce

Som koncertbilletter

Det er Region Syddanmark, der frigiver tider, som borgerne kan booke. Det sker løbende, og det betyder, at folk med mellemrum skal logge sig ind på hjemmesiden www.vacciner.dk for at se, om der er ledige tider. Hvis man er rigtig uheldig, forsvinder tiden, mens man kigger på skærmen.

- Det lyder, som når vi andre bestiller koncertbilletter?

- Det er faktisk en rigtig god sammenligning, konstaterer Marit Nielsen-Man.

På kommunens Facebook fortæller en bruger, at hun brugte 32 forsøg, før hun kom igennem.

Status i Haderslev Kommune er nu, at beboere på plejecentre er vaccineret både første og anden gang. Borgere over 65 med varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som havde behov for hjælp til transport, blev vaccineret første gang i dagene den 15.-17. januar 2021 og anden gang den 5.-7. februar 2021. Nogle i denne gruppe er endnu ikke blevet vaccineret, men de vil ifølge Haderslev Kommune  blive kontaktet i løbet af de nærmeste uger.

En del af det såkaldte frontpersonale er også vaccineret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Restauratør kæmper for at få varer hjem, mens bookingerne vælter ind: - Bare mens vi har talt sammen, har jeg fået ti opringninger

Erhverv For abonnenter

28-årige Linette er chef for område med 260 medarbejdere i Sydbank: - Jeg har flere gange oplevet, at folk tror, jeg er assistenten

Kolding

Værtshusejer tvivler på genåbning onsdag: Jeg kan ikke se hvordan det skal fungere

Annonce