Annonce
Haderslev

16-årig dreng nægter sex med 12-årig pige

En domsmandsret i Sønderborg behandler i disse dage en voldtægtssag, hvor en 16-årig dreng er tiltalt for voldtægt mod en 12-årig pige på et behandlingshjem i Haderslev. Arkivfoto
En usædvanlig sag om sex på et bosted/behandlingshjem i Haderslev afsluttes tirsdag i Retten i Sønderborg.
Annonce

En forknyt 16-årig dreng virkede ikke synderligt påvirket af situationens alvor, da anklager Mads Bjerg Olesen gennemgik et anklageskrift med fire punkter indeholdende voldtægt af en kun 12-årig pige og trusler mod samme pige på et bosted/behandlingshjem i Haderslev.

Via sin forsvarer Lone Adolphsen meddelte drengen, at han nægtede sig skyld i samtlige forhold. som strækker sig over perioden fra december 2019 til den 21. januar 2020, hvor han blev anholdt og dagen efter blev varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør.

Forholdene foregik, da den nu 16-årige dreng var 15 år. Drengen og den 12-årige pige boede sammen med tre andre jævnaldrende drenge på behandlingshjemmet, hvor de hver især havde deres værelser, der blev låst om natten.

- Jeg har ikke været kæreste med pigen. Det var en af de andre drenge, forklarede drengen nærmest uforståeligt i retten. Han har trods sin unge alder haft et hårdt liv med omsorgssvigt og et massivt brug af hash. Han har også taget ecstacy-piller.

Han bedyrede, at han ikke har haft noget seksuelt at gøre med pigen og havde kun været på hendes værelse sammen med den anden dreng, der var kæreste med hende.

Den 12-årige pige betroede om formiddagen den 21. januar sig til en pædagog på behandlingshjemmet og fortalte, at den 16-årige om natten havde tiltvunget sig samleje med hende. På grund af sin fysiske overlegenhed fastholdt han hende med den ene hånd på hendes nakke og holdt hende for munden med den anden hånd og sagde: Hvis du råber, så smadrer jeg dig!

Det nægtede han havde fundet sted og det samme gjaldt tilsnigelse af samleje og voldtægt natten mellem den 17.-18. december 2019, voldtægt mellem den 18. december og 25. december og voldtægt fra den 26. december til den 20. januar.

Annonce

Lukkede dørene

Det er uvist, hvad den 12-årige pige har forklaret om de seksuelle forhold. Anklagemyndigheden begærede nemlig lukkede døre, da to video--afhøringer på hver en times varighed skulle afspilles i retten. Dommer Niels Klitgaard tog begæringen til følge og lukkede dørene for pressen.

Tre medarbejdere fra bostedet og behandlingshjemmet kunne fortælle, at flere af de unge var der på grund af tvangsanbringelse.

Pædagogerne kunne også fortælle, at der blev snakket sex mellem de unge og især var der uro om den 16-årige, den 12-årige pige og hendes kæreste. De blev gentagne gange taget sammen på værelserne og var også stukket af fra behandlingshjemmet.

Annonce

Sex-fikseret

Den kun 12-årige pige virkede meget sex-fikseret og betroede sig til en af pædagogerne, at hun ved siden af kæresten havde haft sex med den tiltalte 16-årige en halv snes gange.

- Det er ikke acceptable forhold på vores institution, og man skal ikke være kæreste med en på 12 år, understregede en af medarbejderne i retten.

På førstedagen dokumenterede anklageren til sidst blandt andet, at der blev fundet sædpletter på pigens sengelagen, der passer til den 16-årige drengs DNA. Derimod blev der ikke fundet nogen DNA-spor på den 12-årige piges krop.

Domsmandssagen, som i første omgang var lagt op som nævningesag - det ønskede den 16-dreng ikke - afsluttes i dag med procedure fra anklager og forsvarer. Derefter voterer og afsiger retten sin dom.

Anklagemyndigheden i Syd- og Sønderjylland oplyser på Twitter, at den 16-årige dreng er blevet frifundet for voldtægterne af den 12-årige pige.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Annonce