Annonce
Tønder

15-årige Liv spreder glæde i sit job på plejehjemmet: - De første gange skulle man lige lære sig selv at snakke højt

Liv Lorentzen har altid været glad for at være sammen og tale med mennesker, og de evner har hun i høj grad brug for i sit nye fritidsjob på Plejecenter Lindevang i Løgumkloster. Foto: Matilde Bøjlund Andersen.
På to plejecentre i Tønder Kommune har man ansat unge i fritidsjob. En af dem er Liv Lorentzen, der spiller spil, bager boller og taler med beboerne. Selvom hun kun har været ansat i omkring to måneder, så er det ifølge centerlederen enormt givende for beboerne.

LØGUMKLOSTER: - Det er en børnecykel. Den er rød, grøn, gul og blå - eller lilla, det må man selv tolke.

Tålmodigt beskriver Matilde Lind genstandene på billedlotterikortene, mens Liv Lorentzen gennemsøger både sine egne og de to beboeres plader for at se om, der er et match. For nogle gange kræver det lidt hjælp, når der skal spilles billedlotteri. Næste kort bliver beskrevet som en "pengemaskine", og der opstår latter omkring bordet, da det går op for alle, at der er tale om et gammeldags kasseapparat.

Begge piger har uniformer på ligesom Plejecenter Lindevangs øvrige personale, men særligt et sted skiller de sig ud, for de er kun 15 år. Som noget nyt har Tønder Kommune nemlig ansat unge i fritidsjob på to plejecentre i kommunen.

Annonce

- Jeg har altid godt kunne lide at være sammen med andre mennesker, og så var det ikke noget, jeg havde hørt om før som job, det var helt anderledes, siger Liv Lorentzen, om hvorfor hun søgte jobbet.

Pigerne begyndte den 1. august, og selvom der var lidt tilvænning, så faldt de hurtigt til.

- De første gange skulle man lige lære sig selv at snakke højt og tydeligt, samt lære hvem der var gode til at snakke, og hvem der ikke var, siger Liv Lorentzen.

Det er til stor underholdning for både de unge og de gamle, når der spilles billedlotteri, også selvom der nogle gange er brug for lidt hjælp til at finde billedet på pladerne. Foto: Matilde Bøjlund Andersen.

På de ældres præmisser

Selvom pigerne har det samme tøj på som det øvrige personale, så adskiller deres arbejdsopgaver sig. For fritidsjobberne er ikke ansat for at tage sig af plejeopgaver, men derimod for at være sammen med de ældre.

- Det er forskelligt, hvad vi laver. Vi sidder og snakker med dem, når de spiser, eller er inde hos dem. Nogle gange bager vi i køkkenet, siger Liv Lorentzen.

Egentlig blev de to piger i begyndelsen sat til at være i de samme afdelinger for at give noget tryghed til dem, men der gik ikke længe, før de selv bevægede sig frit rundt på det meste af centret, eller gik ind til beboerne på deres værelser. Det glæder centerleder Marianne Giebner.

- De er gode til at skabe kontakt og gøre det på de ældres præmisser. Nogle gange skal man jo bare sidde og vente på, at de ældre selv siger noget, siger hun.

Matilde Lind (tv) og Liv Lorentzen (th) har været ansat på Plejecenter Lindevang siden 1. august. De er på centret to gange om ugen. Foto: Matilde Bøjlund Andersen.
Annonce

Aldrig hørt før

Selvom der er mange års forskel mellem Liv Lorentzen og beboerne, der befinder sig vidt forskellige steder i livet, så har Liv Lorentzen sjældent problemer med at tale med beboerne.

- Jeg spørger ind til, hvad de har lavet i deres liv, hvor de har boet, og hvad de har arbejdet med. Så spørger de ind til mig, og så kører den derfra, siger hun.

Beboerne er særligt glade for at tale om deres familier, eller hvis de tidligere har haft dyr. Liv Lorentzen får også selv meget ud af samtalerne.

- Nogle gange lærer man også noget nyt fra de ældre. Det kan for eksempel være ordsprog, som jeg aldrig har hørt før, siger hun.

Fritidsjob på plejehjem

Tilbage i maj udsendte Tønder Kommune et jobopslag, hvor de søgte unge mellem 15 og 17 år, der havde lyst til at have et fritidsjob på enten Plejecenter Lindevang i Løgumkloster eller Leos Plejecenter i Tønder. Nu skal testordningen udbredes til de resterende plejecentre.

Ansættelserne kom i kølvandet på, at kommunen havde stor succes med et samarbejde mellem Højer Efterskole og Plejecenter Digegården, hvor eleverne var frivillige på centret.

Annonce

Kan glemmer navne

Plejecenter Lindevang har omkring 50 beboere, hvoraf en stor del lider af svær demens. Derfor kan Liv Lorentzen nogle gange hørt de samme historier mange gange, men det er en del af jobbet.

Selvom flere af beboerne derfor ikke vil kunne huske, at Liv eller Matilde har været forbi dagen efter, eller måske glemmer det så snart de er gået, så har deres arbejde stadig en stor værdi, mener centerlederen.

- Man skal ikke blive ked af det, hvis der er nogle, der ikke kan huske ens navn dagen efter. Men selvom de måske ikke husker, hvad de laver, så er det glæden, der opstår i nuet, der er det vigtige og givende. Man skal starte en glæde, for det er en følelse, de har i kroppen, siger Marianne Giebner.

Formålet for Tønder Kommune med at ansatte unge i fritidsjob på plejecentrene er blandt andet at åbne de unges øjne for branchen og på sigt komme problemet med rekruttering til livs. Noget tyder på, at det så småt kan hjælpe på det.

- Der er tre, der har været hos os og sagt, at de gerne vil i erhvervspraktik. Det har vi altså ikke prøvet før, så det spreder sig jo lidt som ringe i vandet, siger centerlederen.

De to unge piger havde ikke været ansat særlig længe før de turde banke på døren ind til de ældres værelser eller gå over i en anden afdeling, og det glæder centerleder Marianne Giebner (tv). Foto: Matilde Bøjlund Andersen.
Annonce
Erhverv For abonnenter

Børnene fik mor og far lokket med til Tønder: Nu åbner Pia en lingeri-butik i Østergade

Danmark

Søndagens coronatal: 591 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Amerikanske ejere i gang med rettelak: Stort Esbjerg-firma får slettet sit historiske efternavn

Billund For abonnenter

Patrick er én af dem, der ikke passer ind i en kasse: Han flyder mellem det feminine og maskuline - og stiller nu op til kommunalvalget for Venstre

Kultur For abonnenter

Han ejer både nazi-julekugler og effekter fra KZ-lejre: Franks nyeste køb er et tysk fotoalbum fra besættelsen af Kolding

Sønderjyske Fodbold

SønderjyskE-målscorer: Vi kan bruge præstationen til en hel masse

Kultur

Anne var ved at give op: Hun drømmer om at byen bliver lige så levende, som da hun var barn

Sydjylland For abonnenter

54-årige Per fik aldrig nok af fest og selskab: Han døde alene - lige så hurtigt, som hvis man slukker for en stikkontakt

Tønder

Megafedt på "en lorteweekend": Bredebro-kører genvinder mesterskab

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv For abonnenter

Grundfos-topchef er træt af at blive kaldt 'arvingen': - Jeg slider og slæber

Rejser For abonnenter

Rejsekunde ville ikke betale et restbeløb for 'corona-dødsdømt' krydstogt: Det endte med at blive en dyr beslutning

Danmark For abonnenter

Kommunalvalg på vej: De nære ting, der fylder vores hverdag, bestemmer, hvor vi sætter krydset

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Højdramatisk superligaaften i Haderslev: Det holdt hårdt for SønderjyskE, men det holdt

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

JV's videoanalyse: Derfor formåede SønderjyskE at hive et enkelt point i land mod FC København

Annonce