Annonce
Esbjerg

15-årige Sika havde svær barndom - Nu er hun med i brandkorps for unge

15-årige Sika Irene Henriksen har trods en problemfyldt barndom og opvækst mod på at prøve noget "virkelig nyt her i livet". - Jeg vil afprøve mine grænser. Det her lyder meget sjovt, fortæller hun om det at være brandkadet-elev Foto: Lars Stokbro

Det første hold elever er udvalgt og skal i gang med uddannelsen til brandkadet ved Sydvestjysk Brandvæsen.

Esbjerg: Ni drenge og fem piger er med i Esbjergs første korps af brandkadetter. De 14-15 årige med mod på livet som brandfolk i lightudgaven syner ikke af så meget, men de har mod på udfordringer, nye oplevelser og et godt kammeratskab.

Det fortalte to af de unge onsdag, da det hele blev skudt i gang ved at deres instruktører slukkede en brand på brandstationen. Der var vist lidt startproblemer med brandkadetternes brandsprøjte, men branden blev slukket på få sekunder i en tågesky af vand.

15-årige Sika Irene Henriksen er en af de nye brandkadetelever.

- Jeg vil gerne prøve noget virkelig nyt her i livet, og jeg vil afprøve mine grænser. Det her lyder meget sjovt, fortalte hun.

Annonce

BRANDKADETTERNE

Brandkadetkorpset er et tilbud til unge om at blive del af en brandmandsverden med fokus på faglighed og fællesskab. Korpset henvender sig til alle unge fra 7. årgang og til 18 år. Brandkadetkorpset har som socialt sigte at favne alle unge og give dem mod på livet.

Korpset i Esbjerg drives i et tværfagligt samarbejde. Brandkadetter i Esbjerg og Fanø Kommuner er en del af "Brandkadetter i Danmark".

Brandkadetter i Esbjerg og Fanø er støttet af: Lida og Oskar Nielsens Fond, Claus Sørensens Fond, Lauritzen Fonden, Brandkadetter i Danmark, Østifterne, TrygFonden, Ungdomsskolen i Esbjerg Kommune, Fanø Kommune og Esbjerg Kommune.

15-årige Sika Irene Henriksen har trods en problemfyldt barndom og opvækst mod på at prøve noget "virkelig nyt her i livet". - Jeg vil afprøve mine grænser. Det her lyder meget sjovt, fortæller hun om det at være brandkadet-elev Foto: Lars Stokbro

Tror jeg bliver mere social

Sika har klare ideer om, hvad hun håber at få ud af den nye fritidsinteresse.

- Jeg tror, jeg bliver mere social med folk og lærer andre folk at kende, for jeg er meget genert i det. Her vil jeg få overskredet mine grænser med de ting, vi skal lære for at slukke brand. Og reglerne, jamen, dem er jeg vant, ler Sika Irene Henriksen.

Hun bor på Ungdomspensionen i Esbjerg og blev fjernet fra sin mor som fireårig.

- Jeg kan godt lide sådan noget med at hjælpe andre og slukke brande. Og det at være fysisk, jeg skal også til at spille fodbold.

Sika er sammen med to veninder blandt de nye brandkadetter.

- Det er dejligt af være flere, så kan man slappe lidt af. Jeg håber, vi skal lære førstehjælp.

Den 15-årige pige hørte om brandkadetterne på skolen og blev klar over, at det ville hun gerne prøve.

- På opholdsstedet syntes de, at det var en megagod idé. De bakker meget op om det, fortæller Sika, der selv fik ideen til at gå med i korpset.

Peter B. Bliksby er 14 år og går i 8. klasse: - Jeg vil gerne rykke mine grænser. Måske vil jeg være brandmand. Foto: Lars Stokbro

Kammerat er med

Peter B. Bliksby er 14 år og går i 8. klasse. Han hørte fra en kammerat, der er med i korpset i Kolding, at det er rigtig godt.

- Jeg vil gerne rykke mine grænser. Og måske vil jeg være brandmand, fortæller han. Også han fandt selv ud af, at han gerne ville med i korpset.

Indvielsen af korpset bød også på taler, blandt andet af formanden for Kultur & Fritidsudvalget, Mai-Britt Andrea Andersen (K), der fastslog, at brandkadetterne træder ind i et socialt fællesskab og bliver en del af brandmandsfamilien.

- Det bliver I en del af, når I tager jeres nye uniformer på, sagde hun.

Og kort efter fik de 14 drenge og piger taget mål til deres uniformer, ligesom deres hjelme lå på række i deres rum til udstyret og den nye fremtid.

En fremtid, som kan blive god, fordi brandkadetterne klarer sig bedre i skolen, får ny energi og har større sandsynlighed for at få en ungdomsuddannelse.

- Og så lærer I at tage ansvar for jer selv og andre, sagde Mai-Britt Andrea Andersen.

Det officielle startskud for kadetterne fik en ekstra krølle til sidst, da TrygFonden donerede 150.000 kroner til Brandkadetterne ved Sydvestjysk Brandvæsen.

Brandkadet-eleverne fik en demonstration af, hvordan en brand slukkes. Foto: Lars Stokbro
Her er de instruktører, der skal uddanne de unge brandkadetter. Foto: Lars Stokbro
Sådan drømmer Peter B. Bliksby, 14 år, at komme til at slukke brande ved øvelser som brandkadet. Foto: Lars Stokbro
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Mysterium om døde måger ved ny sø

Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Annonce