Annonce
Indland

15 familier får halv million for at fraflytte boligområde

Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix
Ghettolov får boligforeninger til at indføre gulerod, så kriminelle og folk uden for arbejdsmarkedet flytter.

38.000 kroner.

Det er det gennemsnitlige beløb, som 15 husstande i boligområdet Skovgårdsparken i det vestlige Aarhus hver har modtaget i flyttehjælp.

Den økonomiske gulerod blev lanceret i boligområdet, der hører under Brabrand Boligforening, i kølvandet på regeringens ghettopakke i 2018.

Lovgivningen gør, at et boligområde bliver stemplet som ghetto, hvis der eksempelvis bor for mange kriminelle eller personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet.

Samlet set er der altså tale om et beløb på cirka 570.000 kroner, som de 15 familier har modtaget for at flytte.

- Det kan lyde af mange penge. Men hvis man holder det op imod, hvad det ville koste, hvis vi ikke gjorde noget, så synes jeg, det er alle penge værd, forklarer direktør Keld Laursen, Brabrand Boligforening.

Hvis et boligområde optræder på ghettolisten i fem år, bliver det stemplet som en "hård ghetto".

Det betyder, at der skal ske omfattende ændringer, og at op til 60 procent af de almene boliger skal nedrives.

I Skovgårdsparken har den økonomiske gulerod været målrettet personer uden for arbejdsmarkedet.

Det økonomiske incitament er blevet vel modtaget af beboerne, fortæller Keld Laursen.

- De enkelte beboere har set det som en håndsrækning til at opnå noget, de ellers ikke ville have råd til.

Men man kan ifølge direktøren godt sætte spørgsmålstegn ved, hvad samfundet vinder ved flytningen.

- Samfundsmæssigt har en flytning af 15 familier fra A til B jo ingen værdi, siger Keld Laursen.

Det er ikke kun Brabrand Boligforening, der har tænkt kreativt for at undgå ghettostemplet.

Onsdag kom det frem, at boligselskaberne FAB, Civica og Odense Boligselskab vil betale kriminelle for at flytte og for 14 dages husleje i en ny almen bolig.

Odense Kommune vil derudover betale 15.000 kroner til andre udgifter, der måtte være i forbindelse med flytningen.

Det er faldet Dansk Folkeparti for brystet, at man på den måde belønner kriminelle for at flytte.

Partiet vil nu bede boligminister Kaare Dybvad (S) om at indkalde alle partier, der var med til at vedtage ghettopakken i 2018.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce