Annonce
Trekantområdet

15 skiftede karriere og blev sosu'er: Flere på vej

Fredericia Kommune forsøger at afhjælpe udfordringen med manglen på hænder indenfor ældrepleje de kommende år ved at tilbyde voksenelevløn til sosu-uddannelsen. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Som ny sosu-elev kan man få voksenelevløn og komme hurtigere i gang med praktik. Det er der stor interesse for blandt fredericianere, som gerne vil skifte et arbejdsliv ud med et andet.
Annonce

Fredericia: Nyt pilotprojekt tiltrækker flere hænder til Plejen i Fredericia Kommune.

15 personer har skiftet karrierespor til plejen efter, at de har været igennem et afkortet grundforløb. Som ny sosu-elev ansættes man på voksenelevløn og kommer hurtigere i gang med praktik. Det oplyser Fredericia Kommune i en pressemeddelelse.

En af dem er Morten Jacobsen, som i 2019 var en af de første i pilotprojektet. Han begyndte sin uddannelse som sosu-assistent.

- Jeg startede med cirka tre måneders sommerferievikariat i Plejen i Fredericia, efter at jeg havde været på et intensivt oplæringsforløb, så jeg var rustet til at stå med de ældre borgere og deres behov. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg var landet på den helt rigtige hylde efter 25 år som slagter, siger han i pressemeddelelsen.

Annonce

90 ansøgere til kort grundforløb

Netop muligheden for at uddanne sig på en voksenelevløn var vigtig for ham.

- Det var altafgørende for mig, at der blev tilbudt en anden mulighed end SU, for det ville jeg ganske enkelt ikke kunne leve af, forklarer han.

Projektet blev sat i gang i foråret 2019. 50 personer har været igennem forløbet, der indeholder en intensiv oplæring, AMU-forløb og sommerferievikariat. I alt ønskede 40 personer at blive realkompetencevurderet på Sosu-skolen efter vikarforløbet i Plejen, og der var hele 49 ansøgere til de 15 pladser på det afkortede grundforløb på SOSU-skolen.

Fredericia Byråd satte i 2018 300.000 kroner af til etablering af flere praktikpladser. Pilotprojektet er en del af indsatsen for at skaffe nok kompetente hænder til at løfte plejeopgaverne i fremtiden.

Pt. er der omkring 90 ansøgere til afkortet grundforløb. Interesserede kan kontakte Social- og Sundhedsskolen i Fredericia.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce