Annonce
Billund

150.000 dåseringe fra Gaarden bliver til benproteser i Asien

Ditte Knudsen og nogle af børnene fra Gaarden med de mange indsamlede dåseringe. Foto: André Thorup

Børnene fra fritidsklubben Gaarden i de seneste måneder samlet ringene ind fra øl- og sodavandsdåser. Det går nemlig til et godt formål.

Billund: Cirka 20,7 kilo - eller i nærheden af 150.000 dåseringe.

Så meget har børnene i fritidsklubben Gaarden i Billund samlet ind hen over sommeren.

Indsamlingen har sin egen specielle årsag: Dåseringene er nemlig af en særlig legering, som kan blive omsmeltet til møtrikker og skruer, der bliver brugt til kunstige ben eller benskinner.

- Det er børnene, der har samlet ind. Vi har bare støttet og bakket op om det, fortæller Klara Lyskjær Noer, daglig leder af Gaarden.

Annonce

Jeg har selv gået med skinner på benet tidligere, så jeg har selv været igennem det.

Rasmus Mahler, om hvorfor han har samlet så mange dåseringe ind

Projekt Dåseringe

Kirsten Egelund Andersen startede projektet i Danmark i 2002 efter et besøg i Thailand, hvor hun blev opmærksom på, at de samlede dåseringe ind - og de brugte dem til et godt formål som skruer og bolte og andre dele til kunstige ben- og armproteser.I Asien og specielt Thailand har fattige i stor grad problemer med miner, sukkersyge og slangebid, hvilket gør at mange bliver benamputeret og derved ikke kan arbejde og- eller forsørge familien. Gennem projektet kan de ramte få en gratis benprotese.

Det er kun ringen fra dåserne, som kan bruges. Den er nemlig af en særlig legering i modsætning til resten af en dåse.

16-årige Rasmus Mahler fra Billund har samlet 18,6 kilo af de i alt 20,7 kilo dåseringe ind. Foto: André Thorup

Børnene var med

Det var en ansat på Gaarden, Ditte Knudsen, som kom med ideen, og den var børnene hurtigt med på.

Især 16-årige Rasmus Mahler fra Billund har hen over sommeren lagt et stort stykke arbejde i at samle dåseringene ind. Han har således stået for at samle 18,6 kilo ind. Det besluttede han sig for at gøre, da han fandt ud af, hvad dåseringene går til.

- Jeg har selv gået med skinner på benet tidligere, så jeg har selv været igennem det, fortæller Rasmus Mahler.

Han har derfor skrevet rundt til hele familien, venner og bekendte for at få dem til at lægge dåseringene til side, eller i det mindste gemme dåserne, så Rasmus selv kunne pille dem af. Den største pose dåseringe fik han fra en loge på Sjælland, som nogle familievenner var med i.

- Det kræver et godt netværk, for det vil nok være svært at drikke så meget selv, siger Rasmus Mahler med et grin.

- Det viser, at det betaler sig. Det er vigtig at hjælpe andre, for det giver noget godt igen, tilføjer han.

Dåseringene går til et godt formål. Foto: André Thorup

Indsamlingen fortsætter

Dåseringene doneres til 'Projekt Dåsering', som hjælper mine- og sygdomsramte i Asien til at få benproteser.

Den første pose med de næsten 150.000 dåseringe sender Gaarden af sted nu, men indsamlingen fortsætter:

- Jeg synes, det er et godt eksempel på samskabelse, hvor vi sætter noget i gang sammen med børnene. Det er Rasmus, som har været motor på dette projekt, og han skal derfor have æren, siger Klara Lyskjær Noer.

Rasmus er heller ikke færdig med at samle ind.

- Jeg får allerede nogle poser i dag med dåser, som jeg selv skal pille ringen af, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce