Annonce
Aabenraa

1500 studerende mødes til fælles tværgående Campus-dag

De studerende skal rystes sammen og kan prøve kræfter med crossfit, archery battle, høvdingebold, bueskydning, skak, dans og yoga.

Aabenraa: Aktiv Campus Aabenraa, som er et samarbejde imellem uddannelserne i byen, samler igen i år alle nye studerende til studiestartsarrangement - CampusDagen - i Arena Aabenraa tirsdag den 10. september.

Alle faciliteter i og omkring Arena Aabenraa kommer til at danne ramme om de mange aktiviteter, hvor de studerende skal rystes sammen og blandt andet kan prøve kræfter med crossfit, archery battle, høvdingebold, bueskydning, skak, dans og yoga.

- Socialt samvær, bevægelse, kreativitet og netværksdannelse er en stor del af det at være studerende i Aabenraa. Derfor er jeg igen i år glad for at kunne skyde det nye studieår ordentlig i gang med CampusDagen, som giver de studerende mulighed for at komme godt i gang med netop det, siger borgmester Thomas Andresen (V).

Arrangementet starter klokken 9 i Arena Aabenraa og derefter starter dagens aktiviteter, hvor de studerende skal lære hinanden at kende. Dagen rundes også af i fællesskab klokken 13, hvor forskellige aktiviteter smelter sammen til et danseshow, filmshow og præmier til de heldige.

Annonce

Attraktiv og aktiv studieby

- CampusDagen, der bliver afholdt i år for femte gang, er en vigtig markering for at gøre opmærksom på, at Aabenraa er en attraktiv og aktiv studieby med et stærkt tværgående samarbejde mellem uddannelserne, siger formand for Campus Kontaktudvalget og afdelingschef på EUC Syd, Søren Neess Priisholm.

CampusDagen er blevet til i et tæt samarbejde mellem uddannelserne i byen og Aabenraa Kommune i Campus Kontaktudvalget.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce