Annonce
Sønderborg

156 foreninger i Sønderborg deles om fire millioner kroner

156 foreninger i Sønderborg Kommune bruger mange af de fire millioner kroner i Sønderborg-ordningen på at uddanne ledere og trænere. Foto: Patricio Soto
Folkeoplysningsudvalget i Sønderborg Kommune har netop uddelt fire millioner kroner fra Sønderborgordningen. 156 foreninger med i alt 29.000 medlemmer har fået støtte.

Sønderborg Kommune: Hvert år åbner Sønderborg Kommune gennem sit Folkeoplysningsudvalg pengekassen i den særlige Sønderborg-ordning.

Det er kommunens tilskudsordning til folkeoplysningsgodkendte foreninger, og summen er årligt rundt regnet fire millioner kroner. I år har ordningen støttet 156 foreninger, der tilsammen repræsenterer 29.000 medlemmer.

Hvert år kan foreningerne søge ordningen om penge til det, der officielt hedder "aktivitetsrelevante materialer". Det vil sige genstande og tiltag, som er direkte afgørende for, at den givne forening kan lave sin aktivitet.

En af foreningerne, der i år er særligt glad for at have søgt Sønderborgordningen og modtaget penge fra den, er Vidar-Ulkebøl Håndbold. Foreningen tæller 301 medlemmer, hvoraf de 253 er under 25 år. Foreningen har modtaget 111.722 kroner, der er gået til at sende trænere og ledere på kurser.

- Hvis ikke vi sørger for, at vi har trænere, der er topkvalificerede til at gribe spillerne på det plan, hvor de befinder sig, så falder de fra - både trænere og spillere, siger Tommy Vedstesen, formand Vidar-Ulkebøl Håndbold, i en pressemeddelelse.

Annonce

God investering

For Folkeoplysningsudvalget er uddelingen af midler fra Sønderborgordningen altid er positiv oplevelse. I år er man særligt glad for at se, hvordan foreningerne sætter stadigt stærkere fokus på at opkvalificere sine trænere og ledere.

- Det giver foreningerne syn for sagen, at det kan svare sig at investere i uddannelse af trænere og ledere. Gode trænere udvikler og stimulerer medlemmerne. Hvis ikke medlemmerne er glade, så er der ingen foreninger. Og et sundt foreningsliv nyder vi alle sammen i samfundet rigtig godt af, siger Peter Landergren, formand for Folkeoplysningsudvalget i Sønderborg Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce