Annonce
Haderslev

16-årig dreng frifundet for voldtægt af en 12-årig pige

En 16-årig dreng blev tirsdag eftermiddag frifundet for flere voldtægter mod en 12-årig pige. Arkivfoto
En domsmandsret i Sønderborg har frifundet en 16-årig dreng for en stribe voldtægter mod en 12-årig pige.
Annonce

Der kom et lille smil, da en nu 16-årig dreng gik ud af retten i Sønderborg. Et par minutter forinden havde en domsmandsret frifundet drengen for et anklageskrift med fire voldtægter og trusler mod en 12-årig pige på et bosted/behandlingshjem i Haderslev. Drengen var på det tidspunkt 15 år.

- Det føles meget godt at være ude, sagde drengen tirsdag eftermiddag stående på parkeringspladsen foran retsbygningen i Sønderborg. Han har siddet varetægtsfængslet i surrogat i en institution på Nordsjælland siden et grundlovsforhør den 22. januar i Sønderborg.

- Jeg havde ikke troet, at jeg var blevet frifundet, kom det spontant fra drengen, der nægtede voldtægterne og truslerne mod pigen.

Forsvarer Lone Adolphsen var ikke uventet tilfreds med frifindelsen og hæftede sig domsmandsrettens afgørelse, hvor retsformanden Niels Klitgaard sagde, at pigens forklaringer ikke var troværdige, og er der en rimelig tvivl, så skal det komme den anklagede til gode.

- Netop det gjorde jeg opmærksom på i min procedure, sagde advokat Lone Adolphsen.

Annonce

Otte-ni voldtægter

Retsformanden konstaterede også, at pigen havde ytret sig til medarbejderne på behandlingshjemmet, at hun fra december til januar havde været udsat for otte-ni voldtægter.  I det tidsrum havde de unge og pædagogerne også været på en skitur til Østrig.

- Det var ikke en særlig detaljeret forklaring og forekommer usandsynligt, når hun fortæller, at det er sket på samme måde hver gang. Derfor er der frifindelse i de fire forhold om voldtægt og trusler. Derfor skal Staten betale sagens omkostninger.

Anklager Mads Bjerg Olesen procederede efter en straf til den 16-årige dreng på fire-fem års fængsel og gjorde opmærksom på, at der i 2016 kom en skærpelse af straffen for voldtægt, for samleje med et barn under 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed.

- Anklagemyndigheden har lyttet til rettens afgørelse. Så må vi overveje en eventuel anke til Vestre Landsret, var kommentaren fra Mads Bjerg Olesen. En anke skal foretages indenfor 14 dage.


Jeg havde ikke troet, at jeg var blevet frifundet.

16-årig dreng efter frifindelse af voldtægt mod en 12-årig pige
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se klippene - udvalgte spørgsmål til statsministeren: Kan jeg bryde loven og via min uvidenhed slippe for straf?

Trekantområdet

Tre ledere er udpeget: I morgen bliver hele løsningen for hjemmeplejedistrikt præsenteret

Annonce