Annonce
Vejen

16-årige Marie vinder pris for novelle om ung forelskelse: - At definere sin egen seksualitet og sit køn på en ny måde er meget fremme i de her år

16-årige Marie Røgild har skrevet novellen 'Adam', som hun sendte ind til skrivekonkurrencen Unge Ord. Hun endte med at vinde for den bedste novelle skrevet i 2021. Foto: Jacob Schultz
Selvom Marie Røgild kun er 16 år gammel, så har hun allerede gjort sig bemærket med sine velskrevne og inspirerende tekster. Den unge forfatterspire har netop vundet Unge Ords Novellepris og har fået udgivet vinderhistorien 'Adam' i en bog. Nu drømmer hun om at få lov til at leve af at skrive.

Vejen: "Jaaaaaaa."

Krammere, råben og højlydte klapsalver fløj igennem lokalet på Askov Efterskole, da de  forsamlede elever så et ganske velkendt navn tone frem på storskærmen foran dem.

I det øjeblik stod det nemlig klart, at deres kammerat og en af skolens elever, 16-årige Marie Røgild, havde vundet Unge Ords Novellepris.

Annonce

- Det var simpelthen så vildt og som en drøm, der gik i opfyldelse. For mig var det nok også lidt en anerkendelse af, at alt det jeg har brugt en masse energi på, og som jeg også har lyst til at gå videre med i fremtiden, faktisk måske kan lykkes. At der er nogle, der sætter pris på det. Det betyder enormt meget, fortæller Marie Røgild.

Juryen i konkurrencen, der hylder unge skrivetalenter, bestod af kendte forfattere som blandt andre Zakiya Ajmi, Linette Harpsøe og Christel Wiinblad. Og de var ikke i tvivl om, at Marie Røgild har et unikt talent.

- Sproget er blomstrende, varieret og fyldt med de skønneste detaljer. Man glæder sig til at læse meget mere, udtalte digteren Christel Wiinblad i forbindelse med kåringen.

En novelle om forelskelse og forår

Marie Røgild har gået på forfatterlinjen på Askov Efterskole i først 9. og nu 10. klasse, hvor hun er blevet klogere på fortælleteknikker og sproglige greb.

Marie Røgild sidder her på trappen op til sit værelse på Askov Efterskole med den bog, som hendes novelle Adam er blevet udgivet i.- Det er bare så fedt. Jeg tror ikke, at jeg har tal på alle de gange, jeg bare lige har åbnet bogen for at se, at der rent faktisk er en novelle, hvor der står mit navn på. Det er ret fantastisk, siger hun. Foto: Jacob Schultz

Det var også på forfatterlinjen, at det unge talent startede med at skrive vindernovellen Adam i april sidste år. Forinden havde hun dog øvet sig i genren.

- Allerede på mit første år begyndte jeg at skrive noveller. Mine tekster fulgte årets gang og handlede rigtig meget om unge mennesker. Teksterne var på mange måder meget inspireret af, hvad jeg så omkring mig og mærkede selv. Og da jeg så kom til april, fik jeg ideen til Adam, som kredser om ungdom, forår og den bittersøde bevidsthed, der også følger med i de år af livet, fortæller hun.

Novellen Adam handler om en dreng, der til en fest forelsker sig i en anden dreng på en lun forårsaften i april, men følelserne er ikke gengældte. Og det er blandt andet tiden på Askov Efterskole, der har givet Marie Røgild nye ideer og input til sine historier.

Det var simpelthen så vildt og som en drøm, der gik i opfyldelse. For mig var det nok også lidt en anerkendelse af, at alt det jeg har brugt en masse energi på, og som jeg også har lyst til at gå videre med i fremtiden, faktisk måske kan lykkes.

Marie Røgild

- Jeg tror, at gruppen af elever her på skolen er meget mangfoldig indenfor kønsidentitet og seksualitet. På den måde har jeg helt klart lært noget nyt og er kommet tættere på nogle andre mennesker, end dem jeg mødte i min folkeskoletid. Samtidig er det med at definere sin egen seksualitet og sit køn på en ny måde meget fremme i de her år. Og jeg tror helt klart, at Adam er et lillebitte bidrag ind i den kamp, siger hun og fortsætter:

- Men jeg vil også sige, at man helt sikkert kan skrive mange gode historier om at springe ud og finde sig selv, men det er ikke den, jeg har valgt at fokusere på i Adam. Det her er en historie om ungdom og kærlighed. Og den handler om en uforløst forelskelse, som et menneske kan få til et andet uanset køn, slår hun fast.

Annonce

Jagter forfatterdrømmen

Med Unge Ords Novellepris følger en præmiesum på 1500 kroner, mens Marie Røgild også har fået sin novelle udgivet i en bog, hvor den indgår blandt flere andre historier. Og hvis det står til den 16-årige forfatterspire, så vil hun nu fortsætte med at jagte drømmen om at få lov til at udgive endnu flere af sine tekster.

For 16-årige Marie Røgild betyder det at skrive rigtig meget. I processen bliver hun nemlig både klogere på sig selv og sine omgivelser.- Det er som terapi for mig, men det er faktisk også noget, der kan gøre mig ked af det på en eller anden mærkelig måde, fordi skrivning for mit vedkommende også handler om at være rigtig meget i kontakt med sig selv. Det er en måde at gennemtænke alt på og sig selv bedre måske, forklarer hun. Foto: Jacob Schultz.

- Den helt store drøm er at kunne komme til at leve af at skrive, eller i hvert fald at leve delvist af det. Jeg ved godt, at det er svært og kræver hårdt arbejde, men det er helt klart det, jeg har lyst til, siger hun.

Om Marie Røgild

Marie Røgild er 16 år gammel og kommer fra Århus. Gennem de seneste to år har hun gået på Askov Efterskole i først 9. og nu 10. klasse, hvor hun er på forfatterlinjen.

Når hun har afsluttet folkeskolen, så vender tilbage til Århus for at begynde på gymnasiet.

Marie Røgild har netop vundet Unge Ords novellepris for sin tekst Adam. Den har hun skrevet og fået sparring til på efterskolen.

Om Unge Ords priser

Skrivekonkurrencen Unge Ord kom til verden under coronanedlukningen i 2020 som en ventil for mange unges frustrationer over at sidde hjemme og ikke være i skole. Der var ingen genremæssige eller tematiske krav til teksterne, der blot skulle være skrevet i kalenderåret 2020. Det resulterede i hundredevis af indsendte tekster og forlaget 21:34 udgav de bedste i tre bøger med årets bedste noveller, digte og såkaldte freestyletekster under titlen Unge Ord fra 2020.

I Unge Ord-konkurrencens andet leveår modtog redaktionen mere end 300 tekster, og de bedste blev trykt og udgivet i UNGE ORD fra 2021. Udgivelsen er netop blevet fejret med et stort awardshow på Københavns Universitet, hvor 400 skole- og gymnasieelever, lærere og forældre var mødt op for at se uddelingen af årets Unge Ord-priser. 16-årige Marie Røgild fra Askov Efterskole vandt for bedste novelle. 


Annonce
Vejen For abonnenter

Jack var død i 20 minutter og lå i koma: Nu spiller han fodbold med landsholdskæmpe

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Se billederne: Hundredvis af gulklædte mennesker indtog historisk vold

Erhverv For abonnenter

Toppen af Koldings erhvervsliv skød stort beløb i startup-firma: 800.000 danskere kan få gavn af deres service

Sønderborg

Michael smøgede ærmerne op og droppede smøgerne: - Jeg havde lovet min søn at stoppe

Tønder For abonnenter

Farvel og tobak: Sundhedsudvalgsformand vil have rygeforbud indført på kommunale arbejdspladser

Minister til udkanten: Hvis I vil have en legeplads, skal I levere vindmøller og solceller

Erhverv

Fastfood- og salatkæde i vækst vil til endnu en jysk by: Men den mangler en vigtig ting for at kunne åbne

Erhverv For abonnenter

Her er de rige investorer, som sætter penge i lokale startup-firmaer: - Skidt med at der ikke kommer penge retur

For abonnenter

Randers-gigant har minus på 70 millioner og to topfigurer er væk: Men ny direktør vil udvide og ansætte flere

Kolding

Johns kræftsyge kone faldt i kommunens løse fliser og brækkede lårbenet: Nu er Tove død og John forlanger en reaktion fra kommunen

Jørgen Olsen efter brors kræftsygdom: Den gamle cirkushest i mig skal videre

Varde For abonnenter

Hvorfor bruge millioner på at rive ruiner på landet ned, når man kan redde bevaringsværdige huse og historien?

Leder For abonnenter

JydskeVestkysten mener: Nærhospital er politisk og sproglig maskerade

Esbjerg For abonnenter

Forpagteren endte i fogedretten: Nu søger Kaj en ny til populært danseværtshus

Annonce