x
Annonce
Danmark

16 paller med corona-værnemidler fra Kina er landet i Horsens

16 paller værnemidler er ankommet til lageret i Horsens, hvor driftsdirektør René Klausen nu har ansvaret for, at de fordeles og leveres til regioner og læger i hele landet. Foto: Morten Pape
DKI Logistics i Horsens er udpeget som landets Covid-19-lager. Tusindvis af masker, dragter og visirer, som er doneret af kinesisk fond, ankom torsdag morgen til Horsens.

Horsens: 16 paller med donerede corona-værnemidler er torsdag morgen landet hos DKI Logistics i Horsens.

Horsens-virksomheden fungerer allerede som Region Midtjyllands centrale lager for lægemidler, og nu er virksomheden også udpeget som særligt Covid 19-lager for regioner og kommuner i hele landet.

De værnemidler, der ankom torsdag, er en donation fra kinesiske Jack Ma Foundation. Det drejer sig om 5000 visirer, 5000 beskyttelsesdragter og knap 500.000 mundbind.

Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) var sammen med afdelingschef i indkøb- og medicoteknik-afdelingen, Dorte Christensen, torsdag morgen i Horsens for at tage imod de 16 paller, da de ankom til DKI Logistics lager.

I en pressemeddelelse fra Region Midtjylland takker Anders Kühnau for hjælpen fra Kina og siger:

- Donationen hjælper os med at holde høj sikkerhed for vores ansatte. Personalets sikkerhed har høj prioritet af hensyn til de ansatte selv, deres pårørende, patienterne og resten af landets borgere. Værnemidlerne sikrer, at vi kan beskytte medarbejdere mod coronavirus.

Det er nu DKI Logistics' opgave at levere masker og beskyttelsesdragter, som i første omgang skal fordeles til regionerne efter en fast fordelingsnøgle udregnet på baggrund af blandt andet indbyggertal, skriver Region Midtjylland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Annonce