Annonce
Indland

1600 har på tre uger fået klip i kortet for mobilbrug

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Siden 10. september har 1600 fået klip i kørekortet for at bruge mobil bag rattet. Skræmmende, siger politiet.

På tre uger har 1651 bilister fået et klip i kørekortet for at bruge mobil bag rattet. Det skriver Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse.

Den 10. september i år trådte en ny sanktion i kraft, så det nu koster et klip i kørekortet at bruge blandt andet håndholdt mobil bag rattet.

- Det skræmmer mig, at vi har taget så mange på tre uger. Omvendt ved jeg også godt, at vi har haft meget fokus på den her siden den 10. september, siger Christian Berthelsen, politiassistent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Han understreger, at politiet på de tre uger har brugt en del ressourcer på netop at lave kontroller af bilisters brug af mobil under kørsel.

For at sænke antallet af bilister, der ikke er opmærksomme på trafikken, vil politiet fortsætte kontrollerne. For sammen med kampagner er det ifølge politiassistenten det, der virker.

- Det er ikke acceptabelt. Jeg havde helst set, at vi havde stoppet ganske få. Vi vil fortsætte med kontroller kombineret med Rådet for Sikker Trafiks kampagner, for vi ved, at det har en effekt.

- Vi skruer måske også op for vores kontroller, siger Christian Berthelsen.

Foruden et klip i kørekortet skal man i dag betale 1500 kroner i bøde og 500 kroner til Offerfonden for at have brugt håndholdt mobil bag rattet.

Forbuddet omfatter også håndholdt brug af tablets, gps'er, computere og smartwatches. For at bruge udstyret lovligt kræver det, at man bruger det uden fysisk berøring af dets egne knapper eller display.

I en ny rundspørge blandt 1500 bilister har Rådet for Sikker Trafik spurgt, om de synes, at det er acceptabelt, at man taler i håndholdt mobil under kørsel.

Her svarer 27 procent af de yngste bilister mellem 18 og 35 år, at det er acceptabelt.

- Det synes jeg er forrykt, og det må være, fordi at den her fjerdedel ikke er bekendt med faren.

Det skal være sådan, at når man kører sammen med sine venner, så skal det være lige så socialt uacceptabelt som at køre spirituskørsel, siger Christian Berthelsen.

/ritzau/

Annonce
Læs pressemeddelelsen hos Rådet for Sikker Trafik
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce