Annonce
Varde

17-årig er allerede student nu: Signe sprang to klasser over

Signe får sin hue på af mor Marije Jacobsen. Marije er landmand. Foto: Martin Ravn
Hun har taget en speciel studentereksamen, som er mere krævende end andre. Signe Jacobsen fra Fåborg ved Varde er blevet student tidligt i livet takket være en meget høj IQ.

Esbjerg/Fåborg: Signe Jacobsen på blot 17 år blev torsdag en af landets første studenter. At hun kun få måneder efter at være fyldt 17 år kan trække huen på skyldes, at pigen fra landsbyen Fåborg ved Varde har en meget høj intelligenskvotient. Hun har derfor sprunget to klasser over.

At hun også får huen så tidligt på året skyldes, at hun går på en speciel linje på Esbjerg Gymnasium. Den hedder International Baccalaureate forkortet IB, og her foregår al undervisning på engelsk - undtagen i dansktimerne. Uddannelsen kan tages i 100 lande, og prøveformen er først og fremmest skriftlig.

Den sidste skriftlige prøve blev afsluttet torsdag.

Dog må Signe vente mere end måned på at få sine karakterer, da disse vægtes efter, hvor godt prøverne er løst blandt studenterne på IB-linjen i de 100 lande. Men ud fra tidligere resultater består Signe.

Annonce

Dreng blev student som 16-årig

  • Det er tidligt at blive student som 17 år og et par måneder gammel.
  • Men det er ikke helt usædvanligt.
  • Max Fischer-Rasmussen var 16 år, da han fik hue på og adgang til universitetet. Han fik huen på i 2017.

Hun har en IQ på 150

Den 17-årige pige er langt mere intelligent end gennemsnitsbefolkningen. To gange som barn er hun blevet målt til at have en intelligenskvotient på henholdsvis 149 og 151. En gennemsnitlig IQ på 150 er der meget få mennesker, der har.

- Jeg havde det for let i folkeskolen, siger Signe Jacobsen, som fik lov til at komme et år tidligere i skole. Hun sprang desuden 4. klasse over, så hun er typisk to til tre år yngre end sine medstuderende.

Men Signe fortæller, at hun fik en brat opvågning på IB-uddannelsen. Her måtte hun arbejde for at følge med, og hun nød at blive udfordret.

- Jeg vil gerne læse kemi, siger Signe om sine fremtidsplaner.

Signe tager en pause

Men nu er planen at tage en pause fra bøgerne og blive lidt ældre. Signe Jacobsen er i øjeblikket ungarbejder i Legoland, hvor hun arbejder i receptionen. Hun vil blive ved til sæsonen slutter i efteråret.

- Hvis jeg skulle studere nu, kunne jeg jo knap nok leje en studenterbolig. Det ville i hvert fald kræve, at min mor skriver under på lejekontrakten, siger Signe Jacobsen, som jo altså endnu ikke er myndig.

Hun fylder først 18 år til februar.

Hun skal danse om statuen i Esbjerg, når de øvrige studenter springer ud i juni. Men huen kom altså på hovedet torsdag.

Signe Jacobsen er kun 17 år, og nu student. Hun går på den såkaldte IB-linje. Foto: Martin Ravn
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce