Annonce
Indland

17-årig er fortsat i livsfare efter badeulykke i København

En 17-årig dreng blev mandag aften fundet livløs under vandoverfladen langs kajkanten ved Islands Brygge.

Cirka 15 timer efter at en 17-årig dreng blev fundet livløs i vandet ved Islands Brygge i København, meldes han fortsat i kritisk tilstand.

Dermed svæver drengen tirsdag formiddag fortsat mellem liv og død efter badeulykken i Københavns Havn.

- Vi får anmeldelsen klokken 18.08 om en livløs mand i vandet. Nogen på stedet har bemærket det og råber efter hjælp. Derefter bliver der slået alarm, så redningsfolk kan rykke ud, siger vagtchef ved Københavns Politi Kristian Rhodin.

Det lykkedes at redde den unge mand op, hvorefter der blev ydet førstehjælp på stedet. Han blev efterfølgende kørt til Rigshospitalet for at få yderligere behandling.

I forbindelse med redningen blev der indsat både dykker og såkaldte overfladereddere, oplyser Hovedstadens Beredskab i døgnrapporten.

- Personen blev hurtigt fundet under vandoverfladen og bragt til kajkant, lyder det i rapporten.

Ifølge Trygfonden Kystlivredning, der står for livredning i Havnebadet på Islands Brygge, skete ulykken langs kajkanten og ikke i selve Havnebadet, der er et populært badested på Islands Brygge.

Der er også en badezone på stedet, som ligger uden for Havnebadet. Her er der ikke livreddere til at holde øje med personer i nød. Sker der ulykker i området langs kajkanten, kan de dog kontaktes og hjælpe til.

- Hvis der er brug for assistance, kan man selvfølgelig henvende sig til den nærmeste livredderpost. Så hjælper de til, siger fungerende driftsleder ved Trygfonden Kystlivredning Lasse Serup Jensby.

Tidspunktet for ulykken betyder dog, at livredderne lige akkurat havde afsluttet deres vagt. De er på arbejde fra 10 til 18.

Badeulykken mandag aften er den anden denne sommer. Tidligere på sæsonen var det en kvinde, der blev reddet op af vandet, oplyser Trygfonden Kystlivredning.

Teenagerens pårørende er underrettet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce