Annonce
Udland

17 civile og 11 militante er dræbt under angreb i Syrien

Omar Haj Kadour/Ritzau Scanpix
Regeringsstyrker har angrebet det nordøstlige Syrien og dræbt flere civile, oplyser observatorie.

17 civile og 11 militante er onsdag blevet dræbt under angreb af regeringsstyrker i det nordvestlige Syrien.

Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

12 civile er blevet dræbt i en landsby i regionen Jabal al-Zawiya i Idlib-provisen.

Her blev både mennesker og bygninger sprængt i luften, oplyser en fotograf fra nyhedsbureauet AFP, der onsdag har været til stede i området.

Redningsarbejdere har fundet omkomne under murbrokker mere end hundrede meter fra det sted, hvor luftangrebet ramte.

Yderligere fire civile er blevet dræbt i angreb i nærliggende landsbyger i det sydlige Idlib.

Derudover er endnu en civil blevet dræbt i et luftangreb i udkanten af provinsens hovedstad af samme navn, oplyser observatoriet.

I den nærliggende Hama-provins har regeringsstyrker dræbt 11 militante.

Det sker, en dag efter at voldelige sammenstød i regionen efterlod 55 dræbte. Herunder var 14 soldater fra regeringens styrker.

Tirsdag opfordrede FN's generalsekretær, António Guterres, Rusland og Tyrkiet til at "stabilisere situationen" i Idlib.

- Jeg er dybt bekymret over eskaleringen af kampene i Idlib, sagde han.

Guterres tilføjede, at "civile betaler en forfærdelig pris".

For en uge siden lød det ellers fra Rusland, at der i samarbejde med Tyrkiet var mæglet en færdig våbenhvile på plads, som skulle genetablere en demilitariserede zone i Idlib-provinsen.

Den demilitariserede zone blev i første omgang etableret gennem en aftale mellem Tyrkiet og Rusland i september sidste år.

Men siden begyndelsen af maj indledte syriske regeringsstyrker med støtte fra Ruslands luftvåben en række nye angreb i provinsen.

Angrebene har også ramt skoler og hospitaler, og siden begyndelsen af maj er omkring 300 civile blevet dræbt. Det vurderer Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

Idlib-provinsen og en større del af det nordvestlige Syrien er de eneste områder, der efter otte års borgerkrig ikke er underlagt regimets kontrol.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce