Annonce
Indland

17 kommuner tilslutter sig søgsmål om fejl i udligning

Rebild er en af 17 kommuner, der har givet endeligt tilsagn om at ville deltage i et gruppesøgsmål mod staten om fejl i udligningen. (Arkivfoto).

Kommuner er klar til at droppe søgsmål mod staten, hvis Folketinget kan finde en politisk løsning.

17 kommuner har nu tilsluttet sig et gruppesøgsmål mod staten om fejl i udligningssystemet.

Det viser et statusnotat, som Hjørring Kommune har udarbejdet på vegne af de sagsøgende kommuner.

- Det er epokegørende, at en femtedel af kommunerne mener, der er snydt på vægten, og derfor er klar til at gå ind i en retssag, siger borgmester i Jammerbugt Kommune Mogens Gade (V).

Jammerbugt er blandt de 17 kommuner, der har afgivet tilsagn om at være med. To kommuner har sagt nej, og en enkelt har ikke taget endelig stilling.

Sagen handler om en fejl, som allerede blev påpeget af Lemvig Kommune i 2014.

Kommunerne mener, at udligningssystemet, der omfordeler milliarder mellem dem, ikke har taget højde for udlændinges uddannelsesniveau.

Det blev efterfølgende justeret med virkning fra 2019.

Men det er ikke rettet bagud.

De sagsøgende kommuner mener, de har mistet flere hundrede millioner kroner på den konto.

I Jammerbugt Kommune har man regnet sig frem til, at det drejer sig om 36 millioner kroner bare for 2017 og 2018.

- Det er mange penge sidst på måneden i vores regnskab, siger Mogens Gade.

Men kommunerne ønsker dybest set ikke en retssag, understreger han.

- Det er uværdigt at føre retssag mod staten. Det, vi i virkeligheden ønsker, er en politisk løsning, siger han.

- Folketinget skal erkende, at der er begået en fejl og så være klar til at kompensere for fejlen, siger Mogens Gade.

- Vi er indstillet på en politisk løsning. Men nu skal folketingspolitikerne til at agere ret hurtigt, hvis der skal findes en løsning, siger han.

Uret begynder nemlig at tikke, hvis man skal undgå, at sagen retsligt bliver forældet.

- Vi skal have indgivet stævning mod staten inden 1. juni for at undgå forældelse, siger Mogens Gade.

Statens advokat, Kammeradvokaten, har tidligere konkluderet, at man ikke mener, der er noget at komme efter.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) har kaldt truslen om søgsmål for "spild af skatteborgernes penge".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce