Annonce
Billund

17 lokale præster tager på studietur til Rom

Præsterne fra Grindsted er med på turen til Rom. Imens passer Bodil Raakjær Jensen, Peter Fredensborg og Morten Sørensen - samt seks præster fra naboprovstiet - deres telefoner og øvrige opgaver. Arkivfoto
Præsterne i Grene Provsti rejser til Rom i uge 39.

Grindsted/Billund: I den kommende uge, uge 39, er det ikke nødvendigvis ens egen præst, man hører i den anden ende, hvis man ringer til ham eller hende.

Præsterne i Grene Provsti er nemlig på studietur til Rom. Her skal præsterne på besøg i forskellige kirker, se katakomberne og møde en repræsentant for Kirkernes Verdensråd, det stores samarbejdsorgan, hvor præster mødes på kryds og tværs af skel og forskellige opfattelser af, hvordan Biblen skal læses. I løbet af ugen får præsterne også et kursus i at have gode, kollegiale samtaler.

- Vi har jo forpligtet os til at danne og dueliggøre os til tjenesten hele livet, og sådan en tur er en af måderne, vi kan gøre det på. Præster arbejder jo meget selvstændigt. På turen kan vi få inspiration til prædikener, og vi får en masse kollegialt samvær, siger provst Anne Marie Erbs.

Man kan stadig komme i kontakt med en præst, mens de kendte præster er på tur i uge 39. Tre bliver hjemme, Bodil Raakjær Jensen, Peter Fredensborg og Morten Sørensen, og de får hjælp af seks præster fra nabosognet.

- Der er slet ikke lukket nogen steder, og man kan også stadig få fat i en præst døgnet rundt, hvis man har brug for det, understreger Anne Marie Erbs.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce