Annonce
Udland

17 personer fra Sverige omkom i flystyrt i Iran

Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix

Syv af 17 personer fra Sverige havde svensk statsborgerskab. I alt omkom 176 personer i flystyrt i Iran.

17 personer bosiddende i Sverige var blandt dem, der omkom i flystyrtet i Iran onsdag.

Af de 17 havde syv svensk statsborgerskab, mens ti var i det svenske folkeregister, oplyser det svenske udenrigsministerium.

Tidligere har meldingen været, at ti svenskere omkom i flystyrtet.

- De var alle nogens børn, klassekammerater, ven eller kollega. Mine tanker er med de pårørende. Vi kræver, at hændelsen udredes hurtigt, upartisk og transparent. Sverige er parat til at bistå med arbejdet, skriver udenrigsminister Ann Linde på Twitter.

Desuden lyder det fra Anna Lundbladh, pressetalsmand for det svenske udenrigsministerium, at det ikke kan udelukkes, at dødstallet kan stige.

- Det her er antallet, vi kan bekræfte nu, men senere kan vi ikke udelukke noget, siger Anna Lundbladh.

Hun kan ikke specificere, hvor i Sverige de 17 omkomne bor.

- Vi arbejder fortsat med at fastslå antallet af omkomne svenskere og deres identiteter, og det gøres i samarbejde med politiets id-afdeling, lyder det.

Blandt de omkomne svenskere er en børnefamilie på fire personer, som er bosat i Österåker nord for Stockholm, to mænd i 20-årsalderen fra Jönköping-området og en 18-årig mand fra Orust.

Samtlige af disse er bekræftet omkomne af enten kommuner eller skoler.

I alt mistede 176 mennesker livet i flystyrtet, der skete kort efter, at flyet var lettet fra Teheran i Iran med kurs mod Kijev i Ukraine.

Om bord var også mange iranere, canadiere og ukrainere.

Det seneste døgn er der kommet rapporter fra blandt andre Canadas premierminister, der peger på, at flyet blev skudt ned af et iransk jord til luft-missil.

Iran har dog afvist alle meldinger om, at det var et iransk missil.

/ritzau/TT

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Kolding

Vej spærret: Store mængder regn giver problemer i Kolding

Annonce