Annonce
Varde

17 ud af 850 stemmer: De delegerede fra vestjysk Venstre-højborg står frit i næstformandsopgør

Inger Støjberg til møde med Venstre i Varde tidligere på året. Hun er opvokset i Salling nord for Skive. Arkivfoto: Morten Nielsen
Formanden for Venstre i Varde Kommune har valgt ikke at offentliggøre, hvor hun selv står. 17 ud af 850 delegerede er fra Varde Kommune på Venstres fremrykkede landsmøde.

Varde Kommune: 850 delegerede skal lørdag den 21. september stemme om det kommende formandskab i Venstre. Fra en af landets Venstre-højborge, Varde Kommune, er der 17 delegerede med stemmeret. Sikkert er det, at der bliver kampvalg om næstformandsposten. Her har Inger Støjberg og Ellen Trane Nørby meldt deres kandidatur.

De fleste af de 17 delegerede i Varde Kommune er udpeget af de lokale vælgerforeninger. Der er 12 vælgerforeninger i Varde Kommune, som hver især stiller med én delegeret til landsmødet.

De øvrige fem delegerede fra Varde Kommune er borgmester, kredsbestyrelsesformand, folketingskandidat, formanden for Venstre i Varde og endelig udpeger denne paraplyorganisation også én delegeret på generalforsamlingen.

Det er Lotte Højmark Tang, der er formand for Venstre i Varde Kommune og altså dermed én af de delegerede.

- De delegerede her fra har fuld frihed til selv at træffe en beslutning, siger Lotte Højmark Tang.

Annonce

Venstre-højborg

  • I Varde Kommune stemte 35,1 procent Venstre ved det seneste Folketingsvalg.

  • På landsplan fik partiet 23,4 procent af stemmerne.

De lokale har magt

Det er altså fortrinsvis i de lokale vælgerforeninger, det bliver besluttet, hvilke af de to kandidater, som "Varde" peger på. Det behøver langt fra at være entydigt. Der er samlet 900 medlemmer af Venstre i Varde Kommune med cirka 50.000 indbyggere. På visse valgsteder i kommunen stemmer næsten halvdelen på Venstre ved Folketingsvalg.

Lotte Højmark Tang har i modsætning til andre tillidsfolk i Venstres organisation valgt ikke at offentliggøre, om hun selv peger på Inger Støjberg eller Ellen Trane Nørby. Det gør hun for at sende et signal om, at de delegerede i Varde Kommune står frit og ikke skal føle sig forpligtet af en bestemt retning.

Indhold blev diskuteret

- Vi havde et møde mandag, hvor der blev diskuteret indhold, og ikke personer, siger Lotte Højmark Tang.

Hun er meget tilfreds med, at der var lejlighed til at diskutere indholdet. Det var da også først mandag aften, at det blev officielt, at Støjberg har en modkandidat.

Højmark Tang har selv har en idé om, hvor hun står, når det kommer til valget mellem Støjberg og Trane Nørby. Men først vil hun gerne høre de to kandidater fremlægge deres argumenter på det fremrykkede landsmøde, inden hun tager stilling.

Om Lotte Højmark Tang senere vil offentliggøre, hvad hun stemte, det har hun endnu ikke besluttet.

Ellen Trane Nørby er opvokset i vestjyske Nørre Nissum, men bor i Sønderborg. Arkivfoto: Claus Thorsted
Lotte Højmark Tang er én af 17 delegerede fra Varde Kommune. Arkivfoto: Christer Holte
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Advarsel: Motorveje lukker

Læserbrev

Atomkraft, ja tak

Læserbrev: Har man set mage til narreri. Vores energiminister og co. står der i tv med stort smil og proklamerer, at jyderne vil blive ovenud glade for en erstatning på 5.000 kr pr. år skattefrit' for at få deres livsdrøm ødelagt. Sig mig engang tror den børnehave til Christianborgs politikere selv på, at alle andre som dem selv er dumme? jeg har da aldrig set noget mere naragtigt. Jeg synes, man skal se lidt syd for grænsen fra Medelby til Husum, her kan man ikke finde en kvadratkilometer hvor der ikke står en vindmølle, og hvor hustage er overplastret med solceller til el, Og hvad værre er så betaler den tyske stat for øjeblikket omkring 26 mio. euro til vindmølle- og solcelleejerne, fordi man ikke kan forbruge alt det strøm som produceres. Hvad med at bruge spekulatoren i stedet for at i panik prøve på at indfri valgløfter. Politikerne har også travlt med at ødelægge folks liv på vestkysten i almenvellets navn, nemlig at få lavet en 400 kw ledning, så elværkerne kan sælge strøm til England på de Danske forbrugers bekostning. Hvor længe skal vi finde os i denne form for legaliseret diktatur og løgnehistorier. Er det ikke snart på tide at vi slår bremserne i og ser på konsekvenserne af den hovedløse klimapolitik der føres? Alle de der i børnehaven (Christianborg) taler om børnenes tarv, en floskel som man er ved at være træt af. Den største miljøsynder er jo nok mobiltelefonen, og pc'er, og dem kommer der mange flere af. En teenager i dag kan vel ikke gå mere som 10 meter på en sms og kan åbenbart ikke gå uden at være på hele tiden. Hvad med at lære dem at omgås miljøet på en anstændig måde. Strøm skal vi altid bruge, og helt sikker er, at forbruget vil mindst blive fordoblet i fremtiden, men spørgsmålet er nok mere hvordan den skal fremstilles, og om vi er dygtige nok til at se de rigtige løsninger. Hvorfor forsker man ikke i atomkraft, som jo er den absolut reneste form for udvikling af både strøm og varme, hvad med at se det positive i atomkraft og få det udviklet, så det kan bruges uden at se bomber og krig alle steder. Krige er der nok af og de har altid været der, og hvis politikerne er så naive, at de tror de kan rede hele verden, så kan man kun være målløs, når man ser historisk på det har de danske politikere altid prøvet at behage de store lande, hvad med at stå på egne ben.

Annonce