Annonce
Kolding

175 ansatte er flyttet i ny fabrik på samlet 13.000 kvadratmeter

De 175 ansatte i Tresu i Danmark er nu samlet i den nye fabrik på Venusvej. - Vi har ønsket en moderne bygning, der er med til at udtrykke den virksomhed, vi er. Vi er en professionel og innovativ virksomhed. Du plejer at sige, at klæder skaber folk. På en eller anden måde skaber rammerne også virksomheden, siger administrerende direktør Heidi Thousgaard Jørgensen. Foto: Søren Gylling
Tresu, der lå på syv adresser i Kolding, er nu samlet i en helt nybygget fabrik i det nordlige industrikvarter i Kolding. Virksomheden, der producerer trykmaskiner og udstyr, har det seneste år været hårdt ramt på økonomien. Så samtidig med at der er blevet ryddet op i forbindelse med flytningen, har virksomheden været gennem et oprydningsår i selve forretningen.

Kolding: Det gik stærkt i Tresu i mange år. Midlertidige skurvogne til kontormedarbejdere blev mere eller mindre permanente i virksomheden, der havde base i Sdr. Bjert. Med årene voksede virksomheden også til samlet syv adresser. Nu er alle medarbejdere i Danmark samlet på en helt ny fabrik i det nordlige industrikvarter af Kolding.

- Det er en klassisk historie om en vækstvirksomhed, hvor man knopskød i mange år. Nogle gange blev der fundet midlertidige løsninger med skurvogne. Og løsninger med skurvogne, der skulle holde et halvt år, blev til flere år. Men det giver altså nogle udfordringer, når du knopskyder. Derfor er det fantastisk, at vi er samlet på et sted, siger administrerende direktør Heidi Thousgaard Jørgensen.

Siden december 2018 har hun sammen med den øvrige ledergruppe stået i spidsen for genopretningen af virksomheden, der kom ud af 2018 med et underskud på 298 millioner kroner før skat.

Annonce
Vi har ønsket at skabe rammer, hvor vi kan være effektive, men samtidig rammer, der er rare at være i.

Heidi Thousgaard Jørgensen, administrerende direktør i Tresu

Moderne bygning

Det var primært udfordringer med nogle af de helt store projekter, der trak ned efter mange år med fremgang og overskud. I en noget mindre skala var det udfordringer med de syv lokationer samt behov for mere plads, der fik virksomheden til at flytte fra Sdr. Bjert. De mange adresser betød, at folk blandt andet kørte for meget mellem adresserne, og basen i Sdr. Bjert var ved at være udtjent. Virksomheden har nu lejet sig ind i en nyopført fabrik, der er bygget og ejet af entreprenør Daugaard Pedersen.

De 175 ansatte er så småt ved at finde sig til rette i de nye omgivelser, hvor der er højt til loftet og udsyn til kollegaerne. Der er en ny kantineordning, fitnessrum og en masse nye rutiner i det nye domicil, der dækker over 4.300 kvadratmeter administration og 8.700 kvadratmeter produktion og lager.

- Vi har ønsket en moderne bygning, der er med til at udtrykke den virksomhed, vi er. Vi er en professionel og innovativ virksomhed. Du plejer at sige, at klæder skaber folk. På en eller anden måde skaber rammerne også virksomheden, og den selvforståelse vi har som virksomhed. Vi har ønsket at skabe rammer, hvor vi kan være effektive, men samtidig rammer, der er rare at være i. Vi har forsøgt at skabe samhørighed. Som en lille ting kan vi nævne, at kaffeautomaten er placeret, så folk kommer forbi hinanden, så de kommer dialog, siger Heidi Thousgaard Jørgensen.

Skulle lande på benene

Beslutningen om at flytte i et nyt domicil blev taget af den tidligere ledelse og kapitalfonden Altor, der i 2017 købte Tresu af Erhvervsinvest. Beslutningen blev offentliggjort for cirka et år siden, og nu er alle medarbejdere flyttet fra Sdr. Bjert.

- Processen med flytningen har foregået, mens vi har været midt i en turn around-proces. Vi har skåret ned, og vi har haft udfordringer. Men der skal lyde stor ros til organisationen for at håndtere flytningen samtidig. Flytningen har været en positiv proces. Men det har været en yderligere opgave oven på, at vi skulle lande på benene efter de udfordringer, vi har været igennem, siger Heidi Thousgaard Jørgensen.

Det var hensigten, at NSM skulle købe de gamle lokaler i Sdr. Bjert, men ejendommen er nu sat til salg.

Kort om Tresu

  • Tresu producerer flexo trykmaskiner samt tilbehør til flexo, offset og digitale trykmaskiner, der afsættes til en lang række producenter i den grafiske industri. Virksomheden har i mange år leveret udstyr til blandt andet Tetra Pak, der fremstiller kartoner til fødevarer.
  • Tresu udvikler også løsninger indenfor nicheområder såsom skrabelodder, hygiejneprodukter og vandopløselige folier til vaske- og opvasketabs. Virksomheden, der eksporterer 98 procent, beskæftiger i alt 215 medarbejdere, heraf 175 i Danmark og 40 i udenlandske datterselskaber.
  • I Danmark er der 60 ansatte i produktionen og på lageret, mens der er 115 ansatte, der arbejder med administration, udvikling og salg.
For et år siden offentliggjorde Tresu, at virksomheden ville flytte til en ny fabrik. Kort efter var Tresu gennem flere fyringsrunder, og i december 2018 blev den tidligere topchef, Søren Maarsø, skiftet ud med Heidi Thousgaard Jørgensen (i midten), der et halvt år tidligere kom til virksomheden som finansdirektør. Foto: Søren Gylling
Tresu overvejede at udvide på adressen i Sdr. Bjert, men i sidste ende besluttede virksomheden at starte på en frisk et nyt sted, hvor man kunne tænke alle løsninger ind fra begyndelsen. På plussiden tæller, at placeringen i det nordlige industrikvarter ligger bedre i forhold til logistik og rekruttering af nye medarbejdere. Foto: Søren Gylling
Foto: Søren Gylling
Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce