Annonce
Sønderjyske Herrehåndbold

18-årig får lang kontrakt med SønderjyskE

Malthe Damgaard har fået kontrakt med SønderjyskE til sommeren 2023. Pressefoto
Annonce

HÅNDBOLD: I lørdags debuterede han med en scoring i storsejren over Bjerringbro-Silkeborg, og nu er han blevet belønnet med en kontrakt.

18-årige Malthe Damgaard har skrevet under på en aftale med SønderjyskE gældende til sommeren 2023.

- Malthe Damgaard har trænet med i en længere periode og gjort det rigtig godt. Han går altid 100 procent ind i situationerne og bygger hele tiden på sit spil. Han har stadig meget at lære og skal især have lagt på sin fysik i fremtiden, men vi er meget glade for, at det er lykkes os at få ham mere med til træning, og der skal derfor lyde en stor tak til hans skole (Haderslev Handelsskole, red.), som vi har samarbejdet rigtig godt med i denne proces.

- Vi ser gode muligheder i Malthe Damgaard over de næste mange år, og nu får han bedre muligheder for udvikle sig i et sammenspil med SønderjyskE’s U19- og ligahold, siger assistenttræner i SønderjyskE Herrehåndbold, Rasmus Glad Vandbæk, i en pressemeddelelse.

Malthe Damgaard glæder sig over at være en del af ligatruppen.

- Det betyder meget for mig, og det er et stort skulderklap, at SønderjyskE tror på mig. Træningsmiljøet med talentfulde holdkammerater er spændende og lærerigt, og jeg er overbevist om, at jeg kommer til at udvikle mig helt vildt over de næste par år. Jeg vil nu knokle på, og så̊ håber jeg, at jeg bliver ved med at være en del af SønderjyskE i fremtiden, siger Malthe Damgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Arbejdsbyrden blev for stor for lille købmand: - Når man kører grædende hjem fra arbejde hver dag, så er det på tide at sige stop

Indland

De første danskere kan potentielt blive vaccineret til januar

Annonce