Annonce
Esbjerg

18-årig fik betinget dom for dødstrusler mod eks-kæreste

En 18-årig mand fra Bramming blev tirsdag ved retten i Esbjerg idømt 14 dages betinget fængsel i en sag om dødstrusler. Arkivfoto.
En 18-årig mand fra Bramming dømt for at sende en chat-besked til sin tidligere kæreste, hvori han truede med at slå hende ihjel. Den unge mand sagde i retten, at hans kammerat havde skrevet beskeden.

BRAMMING: En chat-besked sendt fra en mobiltelefon om eftermiddagen den 12. maj 2019 kostede tirsdag eftermiddag en 18-årig mand fra Bramming en betinget dom på 14 dages fængsel. En dom, som dog først udløses, hvis den 18-årige mand inden for det kommende år begår noget kriminelt.

Den 18-årige mand blev af dommeren og de to domsmænd fundet skyldig i at have afsendt chatbeskeden via den anonyme app med navnet F3. Ordlyden på beskeden var: Jeg slår dig ihjel S.... med navnet på den 18-åriges tidligere kæreste som sidste ord i beskeden.

Dagen efter, at den unge kvinde havde modtaget beskeden gik hun til politiet og indgav en anmeldelse mod eks-kæresten. Under afhøringen hos politiet erkendte den 18-årige mand, at han havde skrevet beskeden, men ved tirsdagens retsmøde nægtede han sig skyldig.

Han fortalte, at han havde været kæreste med den unge kvinde i to-tre år, men i februar 2019 gik de fra hinanden. De var dog ikke holdt op med at tale sammen, og han fortalte også, at de mange gange havde sagt grimme ting til hinanden. Den 18-årige mand mente, at det var hans kammerat, som havde brugt hans telefon og skrevet truslen om at slå eks-kæresten ihjel.

Annonce

Ikke tidligere dømt

Den 18-årige unge mand, dom tirsdag fik en betinget dom ved retten i Esbjerg er ikke tidligere dømt. Han har en diagnose for ADHD, og han har gode personlige forhold med planer om at tage en uddannelse. På det tidspunkt, hvor han afsendte beskeden med dødstruslen var han 17 år, og hans unge alder blev også taget i betragtning, så han fik en betinget dom.

På godt og ondt

Eks-kæresten blev afhørt som vidne ved retsmødet, og hun bekræftede at forholdet til den 18-årige mand havde været både på godt og ondt.

Hun mente dog, at der ikke var tvivl om, at det var den 18-årige, som havde skrevet beskeden.

- Jeg blev bange og ked af det, da jeg fik den besked. Han har bagefter sagt, at han ikke mente det, fortalte den unge kvinde i retten. Hun føjede til, at den 18-årige mand efterfølgende var ude og lede efter hende på et tidspunkt, hvor hun opholdt sig hos en veninde.

Den unge kvinde fortalte også, at hun efterfølgende har talt fint sammen med sin tidligere kæreste.

Dommeren i sagen, Mia Grosen Skovbo, slog ved domsafsigelsen fast, at man i dommen lagde til grund, at det er den sigtede mand, som havde skrevet beskeden. Dommeren fremførte ligeledes, at han ved retsmødet havde leveret en usikker forklaring, og retten tog det også som et bevis for den unge mands skyld, at han til eks-kæresten havde sagt, at han ikke mente dødstruslen alvorligt.

Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Langtidssiddende lærerformand går på pension: Jobbet kan både være ensomt og noget værre lort, men jeg vil savne det alligevel

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Ribe Boldklub hædrede fire ildsjæle

Leder For abonnenter

Ingen grund til Corona-panik

Så er dét sket, som vi længe har vidst var overvejende sandsynligt: Coronavirus er kommet inden for landets grænser. En medarbejder ved TV2 har været på ferie i Italien og har med sig hjem fra skiferien bragt virussen, og nu træder det danske virusberedskab i kraft. Det må vi have tiltro til, men allerede nu meldes om butikker, der tømmes for håndsprit, og andre reaktioner, som kunne være forløbere for egentlig panik, og det er der ingen grund til. Omend mange er døde af Coronavirusen særligt omkring epicentret i millionbyen Wuhan i Kina, er den ikke, som vi også forleden bemærkede på denne plads, særlig farlig. Det foreløbigt største studie af den nye Coronavirus, Covid 19, fra Kina viser, at der er en dødelighed på 2,3 procent hos en gruppe smittede, hvor eksempelvis den for nogle år siden så frygtede SARS-virus havde en dødelighed på ti procent. I farlighed minder Corona altså mest om en almindelig influenzavirus, og derfor skal vi heller ikke gå i panik og lukke landet ned, fordi smitten nu er kommet inden for landets grænser. Coronavirus smitter mellem mennesker nøjagtig som influenza gør, det vil sige ved nys og host samt ved direkte kontakt. Det betyder også, at man skal opføre sig nogenlunde på samme måde. Undgå at være for tæt på mennesker, der nyser og hoster, samt sørge for en god håndhygiejne. Som altid er ældre og svagelige særligt udsatte, mens børn ikke ser ud til i særlig grad at blive ramt. Selvfølgelig er det angstprovokerende, når vi i en globaliseret og rejselysten verden rammes af en virus, der indtil videre ingen vaccine er imod. Men alt tyder på, at denne virus er relativt harmløs, og udviklingen i Kina er sådan, at antallet af nye smittede har været faldende siden januar. Faldet er kommet, efter den kinesiske stat i begyndelsen groft undertrykte redelige lægers opråb om et problem, men efter man opgav at lyve herom, ser det ud til, at man er ved at få styr på situationen. I et åbent og oplyst samfund som det danske, er vi heldigvis fri for den slags mummespil.

Annonce