Annonce
Nordtyskland

18-årig røver truede hjælpsom kvinde med kniv

Modelfoto: Colourbox.

SLESVIG: En 18-årig mand er blevet varetægtsfængslet efter et røverisk overfald på en 60-årig kvinde i Slesvig. I et parkeringshus i centrum fik røveren onsdag aften overtalt den hjælpsomme kvinde til at give et lift. Under køreturen trak den 18-årige pludselig en køkkenkniv og truede sit offer til at holde ind på en mørk parkeringsplads. Her tvang den 18-årige kvinden til at aflevere sin mobiltelefon. Derefter lykkedes det kvinden at slippe bort. Røveren forsøgte forgæves at starte den 60-åriges bil. Da dette mislykkedes, stak den 18-årige af til fods. Politiet kunne kort efter anholde manden, der af ukendte årsager var kravlet op på taget af et supermarked. Formentlig var den 18-årige påvirket af narko. Både gerningsvåben og tyvekoster blev torsdag fundet i området. Den 18-årige er allerede er sigtet for et andet røveri. Derfor vurderede retten, det var nødvendigt af fængsle den unge mand for at undgå yderligere gentagelser.

/JV

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce