Annonce
Sønderborg

18 års fødselsdagfest greb om sig: Unge arrangerer festival ved gymnasium

Sidste års Soleng Festival blev holdt på Mejeriet i Sønderborg. Arkivfoto: André Thorup
Soleng Festival er i år rykket til Alssundgymnasiet, hvor der over fire dage spilles 26 koncerter med artister fra hele landet.

Sønderborg: Som en af de få i år holder Soleng Festival en 4-dages musikfestival fra den 28.-31. juli med navne som Artigeardit og Jimillian. Alt i alt spilles 26 koncerter med artister fra hele landet ved Alssundgymnasiet. Det er tredje år i træk, at der er Soleng Festival.

Udover masser af koncerter med bands, der spiller musik i alle tænkelige genre, kan man også deltage i beachvolleyball, basket, ølbowling, ølstafet eller deltage i de mange konkurrencer og vinde præmier til byens butikker i samarbejde med Vores Sønderborg.

Festivalen er skabt af frivillige ildsjæle i en forening, der ønsker at gøre en forskel for unge. Overskuddet går til lokale projekter, hvor pengene kan gøre en forskel. På grund af covid-19 er der ikke teltplads i år. Der sættes 500 billetter til salg og coronapas skal vises i indgangen.

Annonce

Sidste år var festivalen også ramt af pandemien. Økosamfundet Soleng i Skelde skulle have været rammen om den anden udgave, men i stedet blev koncerterne spillet fra Mejeriet i centrum af Sønderborg og sendt ud online samt følges på en storskærm på Rådhustorvet.

Fest udviklede sig

I 2019 blev initiativtager Rasmus Madsens 18 års fødselsdag lidt for stor til, at man kunne kalde det for en normal fødselsdagsfest.

Sønderborg Kommune ringede og fortalte, at med flere hundrede besvarelser på begivenheden, en udendørs scene med 17 koncerter med unge upcoming artister fra hele landet og en teltplads til 100 personer, så skulle der søges tilladelser, hvis festen skulle blive en realitet.

Rasmus Madsen, formand for Soleng Festival. Arkivfoto: Jens Eilertsen

Altså medmindre at Rasmus Madsen ville drosle ned for tempoet, og bare holde en “normal” fødselsdagsfest. Det ville han ikke blandt andet fordi halvdelen af artisterne var booket.

Derfor fik den unge mand nu utroligt travlt og skulle på under to måneder planlægge en festival, finde en lokation, få stablet en landsforening på benene, rekruttere frivillige, indhente sponsorater og meget mere.

To måneder senere, mange søvnløse nætter, en masse gymnasieopgaver der ikke blev afleveret og et stigende fravær, kunne Skelde Festival 2019 løb ad stablen på Økosamfundet Solengs grund med 200-300 deltagere.

En succes der kunne lade sig gøre ved hjælp af frivilliges hjælp og sponsorer blandt andet Sønderborg Ungdomsråd, Sønderborg Kommune og mange flere.

Læs mere om årets arrangement på Solengfestival.dk, hvor man også kan købe billetter.

Annonce
Sønderborg For abonnenter

Sidste kapitel i Ejgils liv kunne ikke være skrevet bedre: Kørte næsten sig selv i graven

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
EfB

Alle spillere mødte frem - Hyballa afbrød træningen tidligt

Vejen For abonnenter

Piben har fået en ny lyd: 36-årige Anne-Kathrine står bag orgelbrus og kormusik i Hovborg og Lindknud

Haderslev

Sigtede for Damgade-drab skal forblive varetægtsfængslede

Aabenraa For abonnenter

Der er 51 år imellem dem: Biavl førte til venskab mellem Alexandra og Egon

EfB For abonnenter

Peter Hyballa: Jeg må vide, hvem der er med mig, og hvem der er imod mig

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Sønderborg

Ejere af brændt familievirksomhed: - Vi er fuldstændig i chok

EfB

Kommentar: Spillerne tabte - træneren vandt

Aabenraa

Taxaselskab får skarp kritik: Beskyldt for med vilje at glemme kunder ved grænsen

Billund

Kvinde død i frontalt sammenstød på landevej

Kolding For abonnenter

Sommerserie: Benny Dall drømmer om Cuba, er vild med russisk 70'er-film og ser op til amerikansk forretningsmand

Erhverv

Længe ventet: Ribe får sin første sushi-restaurant

Annonce