Annonce
Danmark

18.000 vil redde liv i Midt- og Vestjylland

463 gange i år, har en hjerteløber trykket ja på sin app for at løbe af sted med hjælp og hjertestarter til en person i nærheden med hjertestop. Modelfoto
Chancen for at overleve et hjertestop falder med 10 procent, for hvert minut der går uden hjælp. Derfor er Region Midtjylland stolt af, hvor mange hjerteløbere der har meldt sig på ét år. - Det er en folkebevægelse, som gør en forskel, siger regionsformand.

Hjertestart: Man dør, når hjertet holder op med at slå. Men med en hurtig indsats kan hjertemassage og stød sætte hjertet igang igen, inden hjernecellerne dør af iltmangel.

Den hurtige hjælp er der i løbet af bare et år over 18.000 mennesker i Region Midtjylland, som har meldt sig klar til at levere. 18.000 mennesker, som er klar til at drøne ud ad døren for at hjælpe en person i nærheden, som har fået hjertestop. Dem er de stolte af i regionen:

- Det er næsten blevet en folkebevægelse at træde til og give livreddende førstehjælp ved hjertestop. Jeg er imponeret over, at det allerede nu er muligt at kalde hjerteløbere til langt de fleste af de hjertestop, som rammer personer på arbejde, hjemme eller i det offentlige rum, siger regionsformand Anders Kühnau (S).

I løbet af det år, de frivillige hjælpere har været klar i startblokken, har der været 463 tilfælde, hvor en hjerteløber har sagt ja til at løbe af sted med med hjælp og en hjertestarter. Det svarer til, at de har meldt sig klar ved mere end 80 procent af de rapporterede hjertestop i regionen.

Annonce

Hjertestarterdag

I dag, 16. oktober, er det hjertestarterdag, hvor der sættes fokus på vigtigheden af at træde til med livreddende førstehjælp ved hjertestop.

Dansk Råd for Genoplivning og Tryg Fonden og en stribe frivillige aktører over hele landet inviterer børn og voksne til aktiviteter for at sætte genoplivning på dagsordenen.

Flere end 10.000 danskere besøger arrangementerne, der finder sted i indkøbscentre, forlystelsesparker, på gågader, biblioteker, banegårde og færger.

Hjerteløber kommer først

Akutlæge Maren Torpegaard er en af de professionelle, der normalt først står ved patientens side, når der bliver ringet 112 på grund af et hjertestop. Sådan er det ikke altid mere, og det er hun godt tilfreds med:

- Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at vi møder hjerteløbere, når vi kommer ud til hjertestop, fortæller akutlæge Maren Tarpgaard.

- Jeg var lidt skeptisk i starten, men jeg har kun haft gode oplevelser med hjerteløberne. Der er ofte gjort et godt forarbejde, før vi når frem. Hjerteløberne er gået i gang med hjerte-lunge-redning og har hentet hjertestarter. Nogle gange har de også nået at give stød, før vi professionelle kommer frem. Det må alt andet lige gøre en forskel for patientens mulighed for at overleve, siger akutlægen, som primært kører fra baser i Holstebro, Lemvig og Herning.

Præhospitalets lægefaglige direktør, Per Sabro Nielsen, er heller ikke i tvivl om, at det store korps af hjerteløbere redder liv og betyder, at så mange som muligt overlever hjertestop og får færre mén bagefter:

Flere overlever

- Det er jeg helt overbevist om. Forskning i hjerteløberne viser jo blandt andet, at de ankommer før ambulancen fire ud af 10 gange. Vi ved, at chancen for at overleve stiger til op mod 50 procent, hvis der både gives hjerte-lunge-redning og stød med hjertestarter, inden ambulancen ankommer. Derfor kan de frivillige hjerteløbere gøre en stor forskel, og de er med til at øge chancen for at personer med hjertestop overlever og får færrest mulige mén, siger Per Sabro Nielsen.

Han peger på, at det ikke kun er hjerteløbere, der redder liv.

- Der er også mange, der bliver hjulpet af mennesker, der tilfældigvis er i nærheden, når nogen får et hjertestop, siger han.

Hjerteløberne finansieres af Tryg Fonden, og der er også hjerteløbere i Region Hovedstaden.

Uddannelse eller ej

Det er ikke kun i Region Midtjylland, lokalbefolkningen har meldt sig for at redde liv. I Region Syddanmark og Region Sjælland hedder konceptet "Danmark Redder Liv". Det er et samarbejde mellem regionerne, Dansk Folkehjælp og First AED. Her har alle de frivillige førstehjælpere modtaget undervisning og lært, hvordan man bruger en hjertestarter, hvordan man yder hjerte-lunge-redning, og hvordan man bør forholde sig ved forskellige typer ulykker.

Det har hjerteløberne i Region Midtjylland ikke nødvendigvis, men det er ikke afgørende, mener lægefaglig direktør Per Sabro Nielsen:

- Det vigtigste er, at der er nogen, der trykker på brystkassen, så blodet kommer rundt, og helst også giver stød med en hjertestarter. Det er de to vigtigste ting, og det kræver ingen uddannelse, for man kan blive instrueret via vagtcentralen, siger han.

Ifølge Per Sabro har mere end 90 procent af hjerteløberne et kursus i hjerte-lunge-redning (HLR), selv om det ikke er et krav. Der er mange, som har lært det i forbindelse med at tage kørekort, på arbejdspladsen eller i idrætsforeningen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce