Annonce
Kolding

18 boliger skal rives ned i Munkebo: Tvangsflytninger kan ikke undgås

I en ny ansøgning om dispensation til Transport- ,Bygnings- og Boligministeriet lægges der op til, at 18 boliger i Munkebo skal rives ned. Arkivfoto: Morten Flarup
En ny dispensationsansøgning indeholder både nedrivning og salg af boliger i den hårde ghetto Munkebo. Bent Jacobsen, der er formand for boligselskabet Alfabo, håber, at ansøgningen går igennem. Samtidig erkender han, at konsekvensen vil blive tvangsflytninger.

Kolding: En halv blok med 18 boliger skal rives ned, og 36 boliger skal sælges i Munkebo. Det er en del af indholdet i en ny ansøgning om dispensation, som Kolding Kommune og Boligselskabet Alfabo har udarbejdet til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Går ansøgningen igennem, kan Alfabo nøjes med at nedbringe antallet af almene familieboliger i Munkebo til 70 procent. Siger ministeriet nej, skal antallet af familieboliger barberes ned til 40 procent, og det vil indebære, at 320 boliger skal fjernes. Så et nej til ansøgningen vil udløse endnu alvorligere konsekvenser. Området skal ændres, fordi Munkebo står på listen med Danmarks 15 hårde ghettoer.

- Får vi ja til planen, så kan vi ikke undgå at skulle tvangsflytte beboere i de 54 lejligheder, der skal rives ned eller sælges. Vores held er, at vi har en udskiftning på 10-12 procent i Munkebo. Det svarer til, at omkring 50 lejemål bliver fraflyttet hvert år. Dermed er det sandsynligt, at vi kan tilbyde tvangsflyttede lejere en anden bolig i området. Alternativt skal vi finde en lejlighed i vores andre afdelinger, fortæller Alfabos formand Bent Jacobsen.

Munkebo

Boligområdet Munkebo står på listen med Danmarks hårdeste ghettoer. Ifølge regeringens ghettoplan skal hårde ghettoer nedbringe andelen af familieboliger til 40 procent af den samlede boligmasse i området.

Fordi der er under 2100 indbyggere i Munkebo, og fordi området ligger under grænseværdien for ghettokriteriet vedrørende kriminalitet, kan Kolding Kommune og Munkebo søge på den såkaldte særlige dispensationsmulighed.

Ifølge den nye dispensationsansøgning skal andelen af almene familieboliger i Munkebo bringes ned på 70 procent sådan:

36 boliger sælges, 12 boliger ændres til ældreboliger, 50 boliger bliver til ungdomsboliger, 40 nye boliger bygges og 18 boliger rives ned.

Der er i dag 561 familieboliger i Munkebo.

Nedrivning gør ondt

Tidligere på året fik Alfabo nej til en dispensationsansøgning, hvor boligorganisationerne bad om lov til at nøjes med at nedbringe antallet af familieboliger fra de nuværende knap 100 til 85 procent ved at omdanne lejligheder til ungdoms- og ældreboliger.

- I afslaget kom ministeriet med kommentarer, og de tilbagemeldinger har vi taget til efterretning. Vi er nødt til at foreslå nedrivning for at få større chancer for at få en dispensation, men det gør ondt. Alle vores boliger i Munkebo blev renoveret for otte år siden, og vi brugte 350 millioner kroner på det arbejde. Alle boliger er i fin stand, og samfundsmæssigt er det spild af penge at rive lejlighederne ned, mener Bent Jacobsen.

Selv hvis ansøgningen går igennem, så håber han, at Munkebo i sidste ende kan undgå at rive blokke ned.

- Jeg tror, at vi inden 2021 har fået så mange ledige i job, at vi ikke længere opfylder kriterierne for at stå på ghettolisten, og så håber jeg, at vi slipper for at rive gode boliger ned. Vi skal nedbringe andelen af familieboliger inden 2030, og nedrivningen kommer tidligst på tale i 2029.

Annonce

Byt til nyt

I den nye ansøgning skal 12 boliger omdannes til ældreboliger.

- I den første ansøgning havde vi håbet på at kunne omdanne flere familieboliger til ældreboliger, men Landsbyggefonden (red: selvejende institution, der støtter og udvikler alment boligbyggeri) har slået fast, at hvis vi skulle have flere ældreboliger, så skulle det være som nybyggeri, fortæller Bent Jacobsen.

Munkebo rummer 78 boliger på under 55 kvadratmeter, og planen er at ændre 50 af dem til ungdomsboliger.

I ansøgningen arbejdes også med, at der skal bygges 40 nye boliger i Munkebo.

- Vi foreslår en model, der hedder byt til nyt. Der er muligheder for mere beboelse tæt på Munkebo. Med byt til nyt lægger vi op til, at hvis en investor vil bygge der, så skal han købe en blok hos os. Og uden for Munkebo, hvor investoren bygger, der vil vi så opføre almene boliger, så vi på den måde får mere blandet byggeri rundt omkring, forklarer Bent Jacobsen.

Dispensationsansøgningen, der er en fyldig sag på 39 sider, er behandlet i udvalget for udfordrede boligområder, byrådet og Alfabos repræsentantskab. Ansøgningen skulle sendes afsted til ministeriet inden den 1. april.

Illustrationen her viser hvilke boliger i Munkebo, der skal rives ned eller ændre status ifølge udkastet til en dispensationsansøgning for Munkebo. Ansøgningen skal godkendes af byrådet og af Alfabos repræsentantskab, inden den sendes afsted til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Illustration: Fra dispensationsansøgningen
Annonce
Kolding For abonnenter

Følg med i JV's julekalender: Rektor fortæller historien om sit sorte karate-bælte

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev For abonnenter

Byrådsmedlem dømt for at forfølge og chikanere fem kommunalt ansatte

Varde For abonnenter

Se billederne: Julelys er vokset familiefar over hovedet – næste år er der dømt pause

Aabenraa For abonnenter

Serietyv afsløret af DNA-spor: Har været i gang i otte år - nu anklages han for 29 nye forbrydelser

Sport

Danmark storsejrede, men alligevel blev det en trist VM-indledning: Mia Rej blev båret ud med en alvorlig skade

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

Esbjerg For abonnenter

Katrine flyttede fra København og hjem til 'ghettoen': - Selvfølgelig er her mennesker, der ryger tjald og kører hurtigt på knallert, men her er også mange gode hjerter

Kultur For abonnenter

Mød Mary på Koldinghus: - Man kommer til at tage med kronprinsessen på en tidsrejse

Kolding

Coronasmitte i Kolding er nu over kritisk grænse: Se hvilke tiltag der bliver sat i værk

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

EfB For abonnenter

EfB-karakterer: Wolfe var bedst uden at være god

EfB For abonnenter

EfB brændte straffe efter to minutter og tabte 2-0 i Hvidovre: Elendig afslutning på elendigt efterår

Kultur

Så er stor lysfestival åbnet: Se de spektakulære billeder

Annonce