Annonce
Billund

19-årige Pernille uddanner sig til landmand for at videreuddanne sig

Pernille har valgt at uddanne sig til landmand. Især er hun glad for grise. Hendes plan er, at hun efter landmandsuddannelsen vil læse videre. Foto: Annett Bruhn
19-årige Pernille Pedersen er lige begyndt på sit andet praktikforløb som landmand. Når hun går i skole i Grindsted er hun én af seks-syv piger ud af i alt 40 elever. Det trives hun godt med, for blandt drengene går det hele stille og roligt.

Grindsted: Pernille Pedersen havde ikke lyst til at sætte sig ned foran en computer og læse videre. Det er en del af forklaringen på, at hun nu er én af de få piger på landbrugsuddannelsen i Grindsted, der lige nu er i gang med sit andet praktikforløb.

- Jeg vil gerne ud og lave noget og bruge mig selv fysisk. Jeg er i gang hele dagen, og det kan jeg godt lide, siger Pernille Pedersen, der arbejder med avlsgrise på en gård ved Gelballe ved Kolding. Det er et arbejde, som hun nyder - selvom hun ikke kan forestille sig, at det er dét, hun skal resten af sit liv.

- Jeg tænker, at jeg gerne vil læse videre til jordbrugsteknolog, så jeg ikke kun skal gå i en stald. Jeg vil gerne lidt mere, siger Pernille Pedersen, der gerne lærer tingene fra bunden, for på den måde får hun helheden med blandt andet hvordan grise er i virkeligheden.

- Jeg har valgt at tage uddannelsen til landmand, fordi det er anderledes, og jeg kan godt lide at arbejde med dyr - og så er det stille og roligt, siger Pernille Pedersen, hvis far er landmand - men han arbejder ikke i faget.

- Men det er meget naturligt, at det er den vej, jeg har valgt, siger Pernille Pedersen, der mener, at kvinder måske egner sig bedre til at passe smågrise end mænd.

- Jeg tror, vi er mere fintfølende og passer mere på dem, siger hun, der har det fint med at være i et mandsdomineret fag.

Annonce
Jeg vil gerne have den viden, der følger med i forhold til at arbejde med dyrene og se, hvordan de opfører sig.

Pernille Pedersen, landmandselev

Grise fremfor køer

- Der er ikke så meget drama. Drengene tager det mere stille og roligt, siger hun, der arbejder med at passe grisene, holde øje med dem, øremærke dem og kastrere dem, der ikke skal bruges til avl.

- Det var svært at skulle kastrere til at begynde med, men man kan vænne sig til alt, og grisen er bedøvet, siger hun, der arbejder i en avls- og opformeringsstald, hvor grisene videreformidles til produktion.

- Så mit fokus er at få skabt sunde og stærke grise, siger Pernille Pedersen, hvis kæreste på 21 år også studerer til landmand - dog i forhold til køer.

- Vi har da talt om, at han gerne vil have sit eget, men jeg har ikke lyst til at arbejde med køer, for så bliver dagen opdelt i to, og man bliver nødt til at sove i pausen, når man har fri. Jeg vil hellere have tingene samlet og så holde fri, når jeg har fri.

To køer og en tyrekalv er en del af Pernilles fritidsinteresser - og hun har ikke noget i mod at skulle slagte, når bare hun ved, at de har haft et godt liv. Foto: Annett Bruhn
Pernille ville ikke uddanne sig foran en computer - hun ville også bruge sin krop. Foto: Annett Bruhn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Varde For abonnenter

Borgmester om ulovligheder i børnehave: - Jeg har bedt mine direktører kigge sagen igennem

Annonce