Annonce
EfB

2-1 over et elendigt HB Køge-hold: Den første sejr til det nye EfB

Nicklas Strunck var en energisk og godt spillende indpisker på midtbanen, og så krydrede han præstationen med målet til 1-0. Han scorede i øvrigt sit første mål for EfB på samme bane i efteråret. Foto: EfB
Høj effektivitet i første halvleg banede vejen til en forholdsvis nem sejr over HB Køge. Hjemmeholdet blev lukket ind i kampen på den værst tænkelige måde.

Tre point kan man altid bruge, og derfor er der da også grund til glæde og en slags begejstring efter EfB’s 2-1-sejr mod HB Køge fredag aften.

Sejre har der sandt for dyden ikke været mange af på det seneste, så på den front giver det her da en slags fornuftig karma at arbejde videre med.

Kampen i tal

HB Køge-EfB 1-2 (0-2)

0-1 Nicklas Strunck (25.), 0-2 Pyry Soiri (31.), 1-2 Jubril Adedeji (57.)

Advarsler

HB Køge: Mike Jensen (28.), Mark Gundelach (48.)

EfB: Viktor Tranberg (8.), Jonas Mortensen (55.)

EfB’s hold

Mads Kikkenborg, Daniel Anyembe, Kevin Conboy, Viktor Tranberg, Jonas Mortensen – Nicklas Strunck, Jakob Ankersen/Andri Bjarnason (90.), Mads Larsen – Phun Mang/Marcus Hansen (59.), Zean Dalügge/Lasha Parunashvili (81.), Pyry Soiri/Patrick Egelund (59.).

Tilskuere

Ja, men ikke ret mange

Men så heller ikke mere end det.

Annonce

Nok viste EfB’s unge hold til tider fint spil, men modstanderen var også så dårlig, at det ville være helt misvisende at bruge præstationen og de tre point som en slags bevis på, at vestjyderne nu er slået ind på den helt rigtige vej med de mange unge spillere på holdet.

Høj effektivitet

EfB havde gode minder med sig i bagagen fra sæsonens hidtidige møder med HB Køge – tre sejre, 4-0 i målscore – og det seneste møde på Sjælland endte 0-2.

Det stod der også efter en første halvleg, som EfB dominerede totalt. Et forbløffende passivt og usammenhængende HB Køge-hold overlod al initiativ til gæsterne, der i mange sekvenser administrerede den megen boldbesiddelse rigtig fint.

Daniel Anyembe var godt og klogt spillende i venstre side, og efter en halv snes minutter viste han fint blik for spillet ved at stikke bolden ind til Mads Larsen, der valgte den helt rigtige løsning med en flad tværpasning tilbage i feltet – Jonas Mortensen afsluttede med venstre ben. Hvis man da kan kalde det en afslutning.

Men mønstrene i spillet var fine, boldomgangen var sikker, og samtidig var de unge EfB’ere ikke bange for hverken at spille i små områder eller vælge den kontante afslutning fra distancen.

Det blev en kombination af de to ting, der førte til den stensikre 2-0-føring ved pausen.

Først var Nicklas Strunck hurtigt over bolden, da HB Køge kunne kun cleare ud på kanten af straffesparksfeltet, og siden småspillede EfB sig til en målgivende afslutning fra Pyry Soiri. Afslutningen fra finnen var rigtig fin og præcis, men det var i lige så høj grad opspillet, der fortjente anerkendelse – igen med Daniel Anyembe og Mads Larsen i de toneangivende roller.

2-0 efter de første 45 minutter var på sin vis okay. Det var på ingen måde sådan, at EfB havde et væld af store chancer – faktisk mindede effektiviteten vel om, vi flere gange var vidner til i det efterår, da der ofte kun skulle to-tre chancer til for at vinde en kamp – men gæsterne var så meget bedre på så mange parametre mod et HB Køge-hold, der havde inderligt lidt at byde på.

Ikke noget at sige til, at en ungersvend sidst på langsiden sidst i første halvleg begyndte at råbe på Daniel Agger.

Annonce

En ren foræring

Han kommer imidlertid først til undsætning efter sommerferien, og der bliver nok at se til, når den tidligere landsholdsanfører sætter sig på trænerbænken i det sydsjællandske.

Det er godt nok ikke et ret godt hold, han overtager – heller ikke selv om HB Køge faktisk endte med at vinde anden halvleg 1-0.

Det var så til gengæld også på en gedigen foræring fra gæsterne. Som hovedregel bør der nemlig ikke være fare foran eget mål, når man selv har hjørnespark, men det var der, da Jakob Ankersen sendte den lige ind i panden på den forreste mand i HB Køge-feltet – få sekunder senere havde Jubril Adedeji rundet målmand Mads Kikkenborg og afsluttet et perfekt kontraangreb med scoringen til 1-2.

Det gav en eller anden form for spænding i kampen, men den spænding burde EfB havde kvalt tidligt. Chancerne var der i hvert fald nok af. HB Køge forsøgte at gå højere op på banen og efterlod sig ved boldtab gigantiske områder, som gæsterne havde rige muligheder for at udnytte. Det skete bare aldrig.

Enten på grund af en dårlig beslutning eller en dårlig berøring – eller begge dele. Marcus Hansen fik således vist, at han har et stykke at gå på den store scene, da Mads Larsen satte ham op til en stor kontrachance – det endte med en af den slags afslutninger, der kun bliver bevaret i hukommelsen, fordi den figurerer i statistikken som en slags skud på mål.

Den effektivitet, EfB viste før pausen, var helt væk i en anden halvleg, der blev noget rodet. HB Køge sendte den ene konfirmand efter den anden på banen og kunne reelt ikke true EfB – bortset lige fra en hovedstødschance og en løs bold i feltet.

2-1-sejren var der således intet som helst at indvende imod.

Ikke noget legendarisk resultat eller epokegørende præstation, men dog den første sejr til det, man kan kalde det nye EfB.

Det er jo også et eller andet værd.

Annonce
EfB For abonnenter

EfB-analyse efter 2-1 over Hobro: Ungdommens, heldets, dødboldenes, Barnsleys og moralens sejr

Danmark

Torsdagens coronatal: Antallet af indlagte falder med 14

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa

Rapport lækket: Omstridt specialskole ramt af skimmelsvamp

Danmark For abonnenter

Plejekrævende kvinde efter måneders konflikt om videoovervågning af hjemmehjælpere: Jeg har ikke haft det bedre, end siden de private hjælpere kom

Billund

Vestjysk Bank slår revner: Loftet er i fare for at falde ned

Tønder

Opfordring til unge: Lad jer nu vaccinere

Nordtyskland

Synet af deres dødskamp ophidsede ham seksuelt: 41-årig dræbte to prostituerede

Esbjerg For abonnenter

Marvin og Christoffer har opfundet vandfanger, der skal redde klima, dyr og de fattige lande: Dyster mod ældre gymnasieelever om flere tusinde kroner

EfB

EfB hyrer ny assistenttræner

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Aabenraa

Sag om snyd mørklægges: Golfspiller beskyldes for fusk af klubkammerater

Erhverv For abonnenter

Kasper Würtz trækker Christian Bitz i retten i ny sag: - Jeg er nødt til at gå hele vejen, ellers har det hele været forgæves

Varde

Begge er salgschefer i store, internationale virksomheder - nu vil de i byrådet

Varde For abonnenter

Brændt nedlagt skole solgt på tvangsauktion nummer to: Der kom langt højere bud denne gang

Vejen

Landmænd dropper kærligheden: Samler ind på Brørup Marked

Annonce