Annonce
Aabenraa

2,5 milliarder kroner bagud: Send flere læger før penge

Thies Mathiasen (DF), der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark, ser ikke økonomien som den største flaskehals. Det er manglen på medarbejdere. Lige nu mangler psykiatrien i regionen eksempelvis 58 læger. Arkivfoto: Jacob Schultz
Psykiatrien i Region Syddanmark fattes penge, men den fattes i endnu højere grad medarbejdere, som der er stor mangel på. Derfor er fokus ikke på sengepladser, men bedre normeringer efter løft til psykiatrien i finansloven.

Aabenraa: Der blev på finansloven afsat 600 rare danske millioner kroner ekstra årligt til psykiatrien i Danmark. Det lyder af meget, og nogle af millionerne vil formentlig også drysse af i Region Syddanmark, men det betyder ikke, at alt bliver mælk og honning.

- Hvis vi skulle op på samme standard som somatikken, det almindelige hospital, ville vi alene i Region Syddanmark skulle skyde 2,5 milliarder kroner i, hvis vi skulle op på samme niveau. Psykiatrien har altid været det sorte får. Man har ikke gjort noget særligt for den i mange år, siger Thies Mathiasen (DF), der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark.

Han fremhæver, at Syddanmark er den af regionerne, der bruger flest penge på psykiatrien. Regionen er i fuld gang med som et offentligt-privat partnerskab (OPP) at bygge ny psykiatrisk afdeling i Odense. Den er medfinansieret af de såkaldte kvalitetsfondsmidler, som er en offentlig pulje til sygehusbyggerier.

- Der var kun penge i fonden til børnepsykiatrien, men fordi vi laver et OPP-projekt kan vi også etablere flere senge end det var udgangspunktet, så noget er på vej, og det vil virkelig gøre gavn, mener Thies Mathiasen.

Annonce

Det siger finansloven

  • Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at afsætte en ramme på 510 millioner kroner årligt fra 2020 og frem til en generel styrkelse af kapaciteten og forbedring af normeringerne i psykiatrien. Rammen kan blandt andet anvendes til oprettelse af flere sengepladser, en styrket akutindsats samt en øget kapacitet på Sikringen, som er en retspsykiatrisk anstalt for farlige kriminelle.
  • En del af midlerne vil skulle målrettes investeringer i udbygning af kapacitet, men vil i alt overvejende grad dække over udgifter forbundet med mere personale.
  • Aftaleparterne er i forlængelse heraf enige om, at der er et specifikt behov for øget kapacitet i retspsykiatrien. Som en del af den samlede ramme afsættes derfor 90 millioner kroner årligt i 2020 og frem til blandt andet flere nye senge i retspsykiatrien.
  • Kilde: Finansministeriet

Mangler 58 læger

Finansloven har især fokus på flere sengepladser og en bedre normering i psykiatrien. Det sidste har Region Syddanmark kæmpet med længe, og det er ikke et spørgsmål om økonomi. Psykologer og specialsygeplejersker er ikke nemme at tiltrække.

- Vi har forsøgt at øge bemandingen gennem de seneste ti år og også at specialuddanne medarbejdere. Og vi har slet ikke overlæger nok i Danmark, siger Thies Mathiasen.

- Vi har inden for psykiatrien mindst otte speciallægestillinger ledige her i regionen og en ordentlig stak reservelægelægestillinger. Jeg tror, vi i Region Syddanmark alene mangler 58 læger, tilføjer udvalgsformanden, som ikke mener, at sengepladser er den største udfordring.

Og én af dem, det hele drejer sig om, 30-årige Susan Ruglund Jakobsen, der er psykiatrisk patient gennem en årrække, peger også på, at normeringen på afdelingerne må have højeste prioritet.

- Personalet har ikke tid til os. Dem, der har mest tid, er eleverne, fordi de ikke skal dokumentere alt muligt. Personalet sidder meget foran en computer og dokumenterer. Når man har en samtale med dem, så kan de sige ”jamen, jeg har lige fem minutter”. Så kan jeg lige så godt lade være med at sige noget, forklarer Susan Ruglund Jakobsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce