Annonce
Aabenraa

2,5 milliarder kroner bagud: Send flere læger før penge

Thies Mathiasen (DF), der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark, ser ikke økonomien som den største flaskehals. Det er manglen på medarbejdere. Lige nu mangler psykiatrien i regionen eksempelvis 58 læger. Arkivfoto: Jacob Schultz
Psykiatrien i Region Syddanmark fattes penge, men den fattes i endnu højere grad medarbejdere, som der er stor mangel på. Derfor er fokus ikke på sengepladser, men bedre normeringer efter løft til psykiatrien i finansloven.

Aabenraa: Der blev på finansloven afsat 600 rare danske millioner kroner ekstra årligt til psykiatrien i Danmark. Det lyder af meget, og nogle af millionerne vil formentlig også drysse af i Region Syddanmark, men det betyder ikke, at alt bliver mælk og honning.

- Hvis vi skulle op på samme standard som somatikken, det almindelige hospital, ville vi alene i Region Syddanmark skulle skyde 2,5 milliarder kroner i, hvis vi skulle op på samme niveau. Psykiatrien har altid været det sorte får. Man har ikke gjort noget særligt for den i mange år, siger Thies Mathiasen (DF), der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark.

Han fremhæver, at Syddanmark er den af regionerne, der bruger flest penge på psykiatrien. Regionen er i fuld gang med som et offentligt-privat partnerskab (OPP) at bygge ny psykiatrisk afdeling i Odense. Den er medfinansieret af de såkaldte kvalitetsfondsmidler, som er en offentlig pulje til sygehusbyggerier.

- Der var kun penge i fonden til børnepsykiatrien, men fordi vi laver et OPP-projekt kan vi også etablere flere senge end det var udgangspunktet, så noget er på vej, og det vil virkelig gøre gavn, mener Thies Mathiasen.

Annonce

Det siger finansloven

  • Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at afsætte en ramme på 510 millioner kroner årligt fra 2020 og frem til en generel styrkelse af kapaciteten og forbedring af normeringerne i psykiatrien. Rammen kan blandt andet anvendes til oprettelse af flere sengepladser, en styrket akutindsats samt en øget kapacitet på Sikringen, som er en retspsykiatrisk anstalt for farlige kriminelle.
  • En del af midlerne vil skulle målrettes investeringer i udbygning af kapacitet, men vil i alt overvejende grad dække over udgifter forbundet med mere personale.
  • Aftaleparterne er i forlængelse heraf enige om, at der er et specifikt behov for øget kapacitet i retspsykiatrien. Som en del af den samlede ramme afsættes derfor 90 millioner kroner årligt i 2020 og frem til blandt andet flere nye senge i retspsykiatrien.
  • Kilde: Finansministeriet

Mangler 58 læger

Finansloven har især fokus på flere sengepladser og en bedre normering i psykiatrien. Det sidste har Region Syddanmark kæmpet med længe, og det er ikke et spørgsmål om økonomi. Psykologer og specialsygeplejersker er ikke nemme at tiltrække.

- Vi har forsøgt at øge bemandingen gennem de seneste ti år og også at specialuddanne medarbejdere. Og vi har slet ikke overlæger nok i Danmark, siger Thies Mathiasen.

- Vi har inden for psykiatrien mindst otte speciallægestillinger ledige her i regionen og en ordentlig stak reservelægelægestillinger. Jeg tror, vi i Region Syddanmark alene mangler 58 læger, tilføjer udvalgsformanden, som ikke mener, at sengepladser er den største udfordring.

Og én af dem, det hele drejer sig om, 30-årige Susan Ruglund Jakobsen, der er psykiatrisk patient gennem en årrække, peger også på, at normeringen på afdelingerne må have højeste prioritet.

- Personalet har ikke tid til os. Dem, der har mest tid, er eleverne, fordi de ikke skal dokumentere alt muligt. Personalet sidder meget foran en computer og dokumenterer. Når man har en samtale med dem, så kan de sige ”jamen, jeg har lige fem minutter”. Så kan jeg lige så godt lade være med at sige noget, forklarer Susan Ruglund Jakobsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

To mænd stoppet med falske pas

Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

112

Hestemedicin stålet fra parkeret bil

Annonce